- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
910

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Jens P. Sundbo: Jordspørgsmaalet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-910

Jordspørgsmaalet.

Sigende skal det være denne Klasse Landbrugere, der endnu af
og til kan anbringe et lille Beløb i Sparekassen, i hvert Fald er
de komne forholdsvis helskindede gennem „de sløje Tider*.

Deraf kan man ganske vist ikke lære noget om, hvorvidt
alle Landarbejdere bør have Jord. De mange forsømte
„Hus-lodder" burde vel snarere være et Bevis paa, at et saa vidtgaaende
Krav indtil videre vil være en Uting. Gennemgaaende vil
Landarbejdernes Intelligens næppe være saa stor, at alle og enhver
uden videre kan drive det største Udbytte ud af 10—12 Tdr.
Land. En saadan Reform vil i hvert Fald næppe kunne
virkeliggøres, før de sociale Forhold efterhaanden har undergaaet en
Forandring og Landarbejderne som Følge deraf har faaet større
Dygtighed. Men med de paa Boisstederne gjorte Erfaringer for
Øje kunde man sikkert med Fordel give de mest intelligente
Daglejere saa megen Jord, at de udelukkende kunde vie deres Kræfter
til dens Dyrkning.

III. Reformer.

I Halvfjerdserne blev det et staaende Æmne paa de
saakaldte „Folkemøder", at Herregaardene burde udstykkes. Tidligere
hørte man derimod ikke meget til dette Krav.

„Bondevennerne", som i Fyrrerne agiterede mod
„Godsejerregimentet" havde kun i ringe Grad Opmærksomheden
henvendt paa Husmændenes Kaar. En Udstykning af de store
Ejendomme spillede derfor ikke for dem nogen stor Rolle, om det end
var et ganske lokkende Maal at faa de forhadte Herregaarde
„slagtede". Det gjaldt bare om at sikre Gaardmændenes
Rettigheder over for Godsejerne og om muligt faa Fæsteforholdet ganske
ophævet. Paa den grundlovgivende Rigsforsamling førte man kun
en ganske kort Forhandling om den g, der lovede, at Lensgodserne
skulde „overgaa til fri Ejendom". Ordene „med alle berettigedes
Samtykke", som Regeringen havde indsat i Udkastet, blev strøgne,
og efter at Tscherning havde holdt en ganske skarp Tale mod
Lensadelen, var § 98, nuværende § 93, færdig. Det gik imidlertid
med § 93 som med andre „Løfteparagrafer". Der kom altid saa
mange Ting i Vejen, naar den skulde gennemføres. Først i
Slutningen af Treserne, da en Lov af 1866 havde ophævet
Lens-baandet i Italien, og dette Baand var løsnet i forskellige tyske
Lande, fremkom det daværende „Mellemparti" i Samlingerne
1868—69 og 1869—70 med et af Folketingsmændene C. V. Nyholm,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0916.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free