Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Jens P. Sundbo: Jordspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-918
Jordspørgsmaalet.
holde Hest. Saa længe Husmanden kan arbejde den største Del
af Aaret for andre, gaar det endda nogenlunde let at erholde den
fornødne Trækkraft. For Arbejdsgiveren er den menneskelige
Arbejdskraft af saa stor Betydning, at han for at være sikker paa
den vil være villig til at lade et Par Heste gaa ud paa den lille
Huslod en Søndag Formiddag. Men naar Husmanden faar en
større Jordlod, kan han ikke være regelmæssig Daglejer i den
travle Tid. Thi saa vilde hans Landbrug blive en ren Karrikatur.
Det er da ogsaa Redaktør Lassens Mening at den mindre
Jordbruger kun i Ny og Næ skal søge Arbejde hos andre. Men saa
har han ikke længere Husmandens sædvanlige Adgang til
Drivkraften.
Han kan ganske vist grave sin Jord, men det er et Arbejde,
der næppe som Regel vil lønne sig, naar man med de moderne
Undergrundsplove og ved Hjælp af intensiv Rodfrugtdyrkning kan
bearbejde Jorden tilstrækkeligt i Dybden og holde den ren for
Ukrudt. At pløje med Køerne er en anden Udvej, som heller ikke
er heldig for en virkelig solid og dybtgaaende Bearbejdelse af
Jorden. Naar Køernes Mælkeævne skal drives op til en
tilsvarende Højde, er de næppe skikkede til strengt Markarbejde i den
travle, men tillige kolde og sludfulde Efteraarstid, der ogsaa meget
ofte falder sammen med Kælvningsperioden. Tilbage er der kun
den Udvej, at Husmanden kan leje Trækkraft. Dette vil til Nød
kunne lade sig gøre i Vestjylland, hvor en Del mindre Landmænd
holder flere Heste til Hedeopdyrkningen, end de strengt taget har
Brug for hele Aaret rundt. Men paa Øerne og i Østjylland, hvor
det bedst lader sig gøre at udstykke Jord, og hvor Landmændene
ikke holder flere Heste, end de har haardt Brug for i de travle
Perioder, er det allerede nu vanskeligt at leje Trækkraft. En
Husmand i Koldingegnen bød saaledes sidste Foraar 10 Kr. for en Dags
Harvning, men han kunde ikke faa Arbejdet udført hverken for
denne eller nogen som helst anden Betaling. Naar Huslodderne
forøges baade i Størrelse og Antal, vil Trækkraften blive endnu
mere kostbar. Og derved bliver Husmandsbruget mindre rentabelt
end det større Jordbrug, med mindre man gør Lodderne saa store,
at de selv kan bære Trækkraften.
Dette sidste er derfor bragt i Forslag af Folketingsmændene
Lauridsen og P. Christensen, der vil have Husmandslodder paa
Va—1 Td. Hartkorn, saaledes at der paa hver Lod kan holdes
1 Hest og 3—4 Køer. Her bliver Lodderne saa store, at Jord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
