Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Jens P. Sundbo: Jordspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-920
Jordspørgsmaalet.
for sig ikke være noget i Vejen for at forene Tanken om
Drifts-laan med dette Forslag, om end Forslagsstilleren har udtalt sig
bestemt derimod. Det er selvfølgelig altid forbundet med Risiko
at anbringe Penge i Løsøre og Kreaturbesætning, og denne Risiko
vokser i samme Grad, som Laantageren er uformuende. Paa den
anden Side er en dygtig Personlighed dog, naar alt kommer
til alt, den bedste Garanti. En dygtig Bonde har ofte kunnet
laane alt, hvad hans Bedrift var værd, og disse Laan har ikke
været de mest usikre. Naar Pengeinstituter har givet Laan i Jord
og Bygninger og reserveret sig alt fornødent, har de derimod ofte
tabt en Del af Kapitalen, fordi Jordens Prisfald trodsede alle
Beregninger. Det er i Virkeligheden dette Prisfald, der har gjort
Pengeanbringelsen usikker ogsaa for Driftskapitalens Vedkommende.
Naar Jorden ikke længere var Genstand for Pantsættelse, har man
derfor Grund til at tro, at Driftslaan til en paalidelig Mand vilde
være mere sikre, end de er nu. Det gælder da blot om, at
Laa-nene kun gives til virkelig paalidelige og dygtige Mænd, og dette
vil naturligvis bedst kunne paases af Stedets Kommunalbestyrelse,
som altsaa maatte uddele saadanne Laan.
Lovforslaget om „Statsfæste* har imidlertid en Bestemmelse,
som gør det lettere at skaffe Sikkerhed for Laanene. Det er § 8,
der aabner en Mulighed for Andelsdrift ved de bortfestede Lodder.
Andelssystemet har bragt Landbruget den største Hjælp
under de trykkede Tider. Andelsmejerier og Andelsslagterier har
vel ikke kunnet afvende Krisen. Men ingen praktisk Landmand
tvivler om, at disse moderne Foretagender, der hviler paa
Organisationens store Tanke, har bragt Landbruget en betydelig Støtte og
været en væsentlig Aarsag til, at mange enkelte Landmænd kom
nogenlunde helskindede over det døde Punkt. Og der er ingen
Grund til at tro, at Systemet nu skulde have løbet Linen ud.
I de senere Aar er det blevet almindeligt i mange Egne at købe
Damptærskeværker og andre større Redskaber paa Andel for
derved at gøre Maskinkraften frugtbringende for Bøndergaardene.
Lejlighedsvis er der ogsaa faldet Udtalelser om, at Landbruget burde
indføre Andelssystemet for Kornavlen, altsaa ved selve Jordens Drift.
Den bekendte Agrar, nu Godsejer og Landstingsmand P. Bojsen,
Gjedved, har saaledes fremsat den Anskuelse, at Landbruget maatte
drives i større Stil, for at Kornavlen kunde blive virkelig rationel.
Flere Gaardmænd skulde lægge deres Marker sammen og drive dem
paa Andel. Omkostningerne vilde derved blive færre og Udbyttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
