- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
922

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Jens P. Sundbo: Jordspørgsmaalet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-922

Jordspørgsmaalet.

Disse yder i hvert Fald den største Garanti, som det er
muligt at tilvejebringe for personlig Paalidelighed. Der aabnes da
allerede herigennem en større Udsigt til at erholde Driftslaanet
ad privat Vej. Og hvis det offentlige vil indlade sig paa at yde
Laanet, har man ligeledes den sikreste Kontrol i Andelssystemet.
Med Gennemførelsen af dette System kan man uden stor Risiko
lade baade Jorden og Driftskapitalen være Fælleseje.
Andelshaverne vil selv øve den nødvendige Kontrol.

VIL Arbejdslønnens Vækst.

Forslagene om „Offentligt Fæste" og om „Statsfæste" er
forskellige med Hensyn til Loddernes nominelle Størrelse,
Driftskapitalens Erhvervelse og den formelle Ordning af
Ejendomsforholdet. Men Grundprinciperne er fælles: Samfundet skal have
Ejendomsretten til Jorden, og Husmandslodden maa være saa stor,
at den kan give Arbejde og Føde til en Familie. Og disse to
Hovedpunkter er her Spørgsmaalets Kerne.

Naar man vil give Landarbejderen Adgang til Jorden, maa
det fornuftigvis være med det Formaal, at han ved selvstændigt
.Arbejde kan opnaa et større Udbytte af den Jord, han dyrker.
Men det kan ikke naas, hvis man giver ham Jordlodden til
Selveje; thi han har ikke noget at købe for. De faa Midler, han har
vilde i hvert Fald hurtig blive slugte af Jordrenten. Og det bliver
ikke bedre, hvis man af Hensyn hertil gør Lodderne mindre, for
saa bliver Jordbruget kun en Biting ved Siden af Daglønnen, og
-det moderne Landbrug kan ikke gaa for halv Kraft. Samfundet
maa derfor overtage Ejendomsretten til Jorden, og
Husmandslodden maa være saa stor, at dens Dyrker kan slippe for at
arbejde i andres Tjeneste. Arbejdets Deling er Tidens Løsen.
Jordbrugeren maa fuldt ud kunne gaa op i sin Gerning, og Daglejeren
maa ligeledes være fuldt optaget af sit Arbejde.

Herimod vil man indvende, at en lille Jordlod dog altid
vilde give et Tillæg til Arbejdslønnen og derved forbedre
Arbejderens Stilling. Men dette er yderst tvivlsomt/ Den Husmand,
der hele Tiden skal arbejde for andre, vil i samme Grad, som
han egner sig til at være Jordbruger, blive nødt til at søge
Arbejdet saa nær ved Hjemmet som muligt. Det er nemlig
Betingelsen for, at han kan erholde den fornødne Trækkraft og passe
sin egen Bedrift i Fritiden. Han vil derfor være mere „stavns-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free