Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Oscar Hansen: Fra David Humes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra David Humes Tid.
929
2. Enhver der blot har lidt Kendskab til Humes Karakter,
maa hos ham have bemærket to Træk, der uafladelig sætter Spor
i hans Virksomhed, nemlig hans stærke Veneration for litterær
Berømmelse og hans stærke økonomiske Sans. Begge Træk
træder atter klart frem i de her udgivne Breve. Ved sine
Formuesforhold dvæler Hume hyppigt, og lige saa hyppigt ved den
ringe Paaskønnelse, man ifølge hans Opfattelse viste ham. Han
begynder sin offentlige Virksomhed uden at besidde noget og
med forholdsvis begrænsede Indtægter; men han er yderst
sparsommelig og lader gennem omhyggelige Notitser Læseren følge
Fremskridtene i Status. Han jubler, da de første 1000 f er
sammensparede; de blev senere efterfulgte af ikke faa andre. Desuagtet
klager han stadig over det slette Bogmarked, men disse Klager
skyldes dog ikke alene Hensynet til Indtægten. Der er, hvor
dette Hensyn kommer frem, heller ikke Tale om nogen
Pengegriskhed, men kun om den Tryghed, som økonomisk Uafhængighed
giver. Han skildrer sig selv som fredsæl, behersket, aaben,
selskabelig og stedse i godt Humør, „saa at selv ikke min stærkeste
Lidenskab — Trangen til litterær Berømmelse — har kunnet gøre
mig bitter, uagtet de talrige Skuffelser, jeg har haft*. Derimod
mener Brevenes Udgiver, at Hume var gnaven, utilfreds, moralsk
fejg, forfængelig og umandig i sit evige Hyleri over Verdens
Mangel paa Paaskønnelse. Saa bliver det altsaa Spørgsmaalet, af
hvem han kendtes bedst, af sig selv eller af Dr. juris Birkbeck
Hill? Begge de Herrer synes at have taget Sagen lidt for massivt;
det er ikke saa ganske let at bringe samtlige et Menneskes
Tilbøjeligheder ind under et eneste Synspunkt endsige under en
fælles Benævnelse; jo større Alsidighed, der er hos et Menneske,
des vanskeligere vil det være. Robertson kalder Hume barnlig,
og Gray skriver, at „Hume vedblev at være et Barn, men
ulykkeligvis et, der havde lært at læse og skrive*. Gennemgaar man
Datoerne for hans Bøgers forskellige Udgaver, da faar man
unægtelig det Indtryk, at Hume har været en ualmindelig vanskelig
Mand at tilfredsstille. Oplagene kom nemlig hurtigt efter hinanden;
Salget gik rask; Forfatterhonoraret steg stadig, og Bøgerne blev
ikke blot meget læste, men ogsaa meget omtalte. I
Autobiografien — den findes som Indledning til det her omtalte Bind Breve
— indrømmer han da ogsaa selv, at han har modtaget større
Honorar end nogen anden Forfatter. Første Udgave af „Huset
Stuarts Historie* (1756) indbringer ham saaledes 1940 f; hans
Tilskueren. 1884. G 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
