Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Oscar Hansen: Fra David Humes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra David Humes Tid.
949
han vil lyve oftere til Fordel for sig selv? Netop overfor Børa
er det en Æressag at sige Sandhed*. — Paa enkelte Punkter ved
man bestemt, at Hume forstod at lempe sig. Han havde skrevet
en Afhandling om Mirakler og en om Sjælens Udødelighed, men
han vedbliver at holde dem tilbage af praktiske Grunde; „Dialogues
on natural Religion* gemte han i 25 Aar, inden han lod den
trykke. To Maaneder, før han døde, skriver han til Strahan: „Jeg
har for nogle Aar siden skrevet en lille Afhandling, som jeg kalder
„Dialogues on natural Religion*. Nogle af mine Venner smigrer
mig med, at det er det bedste, som jeg nogen Sinde har skrevet.
Jeg har hidtil ikke offentliggjort den, fordi jeg vilde leve i Fred
og holde mig flernt fra Hylet., Den er ganske vist ikke mere
exceptionel end meget andet, som jeg har ladet trykke, men havde
jeg været klog, da havde jeg vel ogsaa undertrykt dette. Jeg
indfører i den en Skeptiker, der til sidst gendrives og opgiver sine
Argumenter, ja tilstaar, at han kun har villet more sig med at
fremsætte sine Sofismer (cavils). Inden han imidlertid kommer
saa vidt, udtaler han adskilligt, der er lige ud ad Vejen, men ogsaa
adskilligt, der vil kaste Skygge og blive opfattet som frit og kækt.*
Da Døden nærmer sig, overdrager han til Adam Smith at sørge
for Bogens Udgivelse, og hvis han ikke vil besørge det, da beder
han sin egen Nevø, den senere Baron Hume, at paatage sig det.
Adam Smith skyder Hvervet fra sig, da han just paa den Tid
ventede kongelig Ansættelse, og Bogen udkommer først 1779.
Humes Fejghed (jeg laaner dette Udtryk fra Birkbeck-Hill, dels
fordi jeg synes, at det er ganske korrekt, dels fordi det er nok saa mildt
som et egentlig rammende Udtryk vilde være) maa have været
en Karakterfejl; i hvert Tilfælde kan den ikke forklares ved de
ydre Forhold. Der fandtes ganske vist en Bestemmelse fra Vilhelm
den tredjes Tid, ifølge hvilken „enhver Person, der var opdragen
i eller havde antaget den kristne Religion, og som derefter gennem
Skrift, Tryk, Undervisning eller advarende Tale benægter dens
Sandhed eller den hellige Skrifts Autoritet, skal første Gang miste
enhver Ret til at beklæde noget Embede eller Tillidshverv og
anden Gang sættes ud af Stand til at virke som Formynder,
Eksekutor, Legatbesidder eller Køber af Grundstykker, samt skal
lide tre Aars Fængsel uden Kaution.* Ind under denne Lov faldt
nok de Personer, der benægtede, at en eller anden af Personerne
i Treenigheden var Gud; men om Lovens Gennemførelse paa
Humes Tid vilde der ikke have været Tale, og hvad Fremtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
