- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
951

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Oscar Hansen: Fra David Humes Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra David Humes Tid.

951

Aug. skriver han til Grevinde Boufflers: „Jeg ser uden Ængstelse
og uden Beklagelse Døden gradvis nærme sig«. Paa Dødslejet
tager han Afsked med sin gamle Ven, Baron Mures Hustru, og
forærer hende et Eksemplar af „History". Hun, der talte samme
Dialekt som Hume, sagde da: „O David, that’s book you may
weel be proud o’; but before ye dee, ye should burn a’ your wee
bookies*. (O David, det er en Bog, du rigtignok kan være stolt
af; men før du dør, skulde du brænde dine slemme Bøger.) Han
fo’r op fra Lejet og svarede heftigt, halvt fornærmet, halvt spøgende:
„Whatfor should I burn a’ my wee bookies?" (Hvorfor skulde
jeg brænde mine slemme Bøger), men blev for udmattet til at
fortsætte, lod sig synke tilbage og sagde hende Farvel. Faa Dage før hans
Død skriver Strahan til ham: „Jeg bar modtaget deres melankolske
Brev med det sidste kærlige Farvel; jeg blev ude af Stand til
straks at besvare det, men jeg haaber, at dette maa træffe dem
ikke alt for plaget af Smerte og i de levendes Verden ... Tillad
mig et Spørgsmaal eller to. De stammer ikke fra taabelig eller
frugtesløs Nysgerrighed, men fra et alvorligt Ønske efter at kende
Følelserne hos en Mand, der har tilbragt et langt Liv med
filosofiske Undersøgelser, og som nu paa Livets Vendepunkt synes at
besidde alle sine Sjælsevner i deres fulde Styrke og i urokket
Sindsro.

I et af deres sidste Breve siger de: „Det vilde være
ørkesløst af os at bekymre os om noget, der skal ske efter Døden, og
dog er det naturligt for alle Mennesker*. Nu vilde jeg gerne
spørge, om dette, at det er naturligt for alle Mennesker at være
interesserede i Fremtiden, ikke peger ben paa, at vor Tilværelse
fortsættes ud over dette Liv? Tror De eller formoder De, at vor
Sjæls Evner og Kræfter — De har jo med saa stor Omhu og saa
stort Held udviklet Deres egne — fuldstændigt ophører og
udslukkes med Aandedraget?

Man siger, at vor Sjæl, eller den immaterielle Del af os,
formaar, naar den staar paa Opløsningens Rand at kaste et Blik
ind i Fremtiden, og derfor vilde jeg gerne have Deres sidste
Tanker om dette vigtige Emne.

Jeg ved, at De venligt vil undskylde dette underlige
Spørgsmaal; De maa tro, at levende eller død, bliver De af mig ønsket
al den Lykke, som vor Natur gør det muligt at nyde her eller
herefter, og jeg er, med den inderligste Agtelse og Kærlighed,
Deres trofaste .. .tf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free