- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
2

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Til Hyrdefløjtens Toner. Melodrama

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2

Til Hyrdefløjtens Toner.

FORSPILLET.

Sjællandsk Landskab. Baggrunden: kratbevoksede Skrænter med enkelte
højstammede ßøge. Mellemgrunden: en af en bred Aa i Bugtninger omflydt
Holm — „Slots-Holmen*. Resterne af en gammel, forhugget Linde-Allé; for
Enden af Alléen, midt paa Holmen, et lavt, uanseligt Bedehus, med et sort
Trækors over Gavlen.

Forgrunden: Ellekrat paa hver Side ned mod Aaen, saaledes at Udsigten
i Midten er fri. Til venstre en lille Kilde med en Græsbænk under en lav Høj.

Paa den modsatte Side af Aaen, ved Holmens stærk t-grønne, græsbevoksede
Bred, har Den gamle Kvinde lagt til med sin fladbundede Færge-Pram. Hun
sidder paa Rælingen af Færgen, klædt i almindelig Almuedragt, af ubestemt
Snit og Farve; over Hovedet et broget Klæde med knudebundne Snipper, som
falder frem over Panden og de dybtliggende, rolige, agtpaagivende Øjne. Hun
ryger af en kort Træpibe og spytter langsomt — i tænksomme Pavser — ud i
det svagt rindende Vand, hvorfra Aakander og Sværdliljer hæver sig.

Fra Bedehuset høres en dæmpet Mumlen; af og til skærer en anstrengt,
høj, hæs Barytonstemme igennem med Ord som: „Deres Ild skal ikke udslukkes

— deres Orm ikke dø"; — „Helved*4 — „Guds Straffedom" — „Fortabelse" —

— „Udslettelse"–„men de Hellige skulle gaa fri"–Amen!"

Hvorefter en Salme, af en mørk Karakter, utydeligt mumles og brummes
gennem den stille, varme Midsommer-Eftermiddag.

Fra Forgrunden (til højre) kommer Den unge Vandrer ind, støvet,
Rejsetaske over Skuldren, bredskygget Hat, Stok i Haand. Han gaar over mod
Kilden, tager et Bæger ud af sin Taske, drikker — lytter efter Sangen — opdager
Den gamle Kvinde og vinker.

Den unge Vandrer.
Hej, Morlil — er hun Færgekone ? ...

Den gamle Kvinde

nynner med dyb, tydelig Stemme.

–-De fanged de Fugle i Net og i Done;

eja, saa gaar det en Midsommerkvæld.
I Jorden skal Pjalter og Krykker og Krone;

sligt sang jo den Kilde — forstod du dens Væld!
Den unge Vandrer.

Til Slotsholmen vil jeg; — kom over med Færgen!–

Den gamle Kvinde

som fer.

–-Først snupped de Kæmpen, saa snapper de Dværgen;

i Jorden med stor og med liden!
Der nytter ej Krumspring, der frugter ej Spræl:
det kommer, det kommer med Tiden!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free