Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Til Hyrdefløjtens Toner. Melodrama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Til Hyrdefløjtens Toner.
Den gamle Kvinde
talende, idet hun hviler paa Aarene.
–-Kunde du ikke snakke — uden at skulle tale paa
Vers? Jeg faar nok af detl
Den unge Vandrer
ler.
Jeg er født dermed!
Den gamle Kvinde.
Saa siger hver Fugl, som kvidrer. — Kan du forstaa, hvad
den Bogfinke dér kvinkelerer i Ellekrattet?
Den unge Vandrer
tager et Pengestykke frem.
Kan forsøge derpaa. — Værsgod! — Det synger den!
Den gamle Kvinde
ryster paa Hovedet.
Forkert! —
Den unge Vandrer.
Skal du have mere?
Den gamle Kvinde.
Jeg skal ikke have noget. — Men du skal have Tak!
Den unge Vandrer
smiler.
Ej ej; hvorfor? —
Den gamle Kvinde
tager Piben frem igen, stopper den af en Skindpose.
Fordi du ser saa frisk og forhaabningsfuld ud! — Kan du
give en Fyrstikke?–
Den unge Vandrer.
Værsgod! — Er du ikke vant til, at man ser „frisk og
forhaabningsfuld ud?"
Den gamle Kvinde
teender.
Det er ikke værd at svare paa sligt. — Men ellers kommer
her ikke mange af din Slags.
Den unge Vandrer.
Færger du kun de Hellige over? —
Den gamle Kvinde.
Jeg færger alle over. Men ikke ret mange gider set paa
den Slotsholm mere — siden de flk det Bedehus bygget.
Den unge Vandrer
ser derover.
Jeg havde tænkt mig, at her stod en Ruin! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
