Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Til Hyrdefløjtens Toner. Melodrama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 Til Hyrdefløjtens Toner.
Den gamle Kvinde
smaaleende, idet hun peger med Piben.
Man kan jo gerne kalde det en Ruin ... (rygende) paa
Livsglædens Grav!
Den unge Vandher.
Er der ikke Spor tilbage af det gamle Slot?
Den gamle Kvinde.
Det sank i Mosehullet — ved du. Saa bygged de en pæn
Kirke paa Tomten. Og Præsten deri var ogsaa en pæn Mand.
Men Kaldet var for lidet — og Kirken for stor. Den rummede
bare en Snes halvdøve Koner — og en lam Mand. Resten blev
borte. Og saa spillede Præsten fallit.
Den unge Vandrer
ler.
Hvad gjorde han?
Den gamle Kvinde.
Han spillede Kort — og gik fallit. Hans Eftermand gjorde
noget andet.
Den unge Vandrer.
Hvad gjorde han?
Den gamle Kvinde.
Han suttede paa Flasken — og løb efter Kvindfolk. Det
var ligesom det laa i Luften der.
Den unge Vandrer.
Den gamle Slotsluft — Galanteriet? De har nok moret sig der.
Den gamle Kvinde.
Hver Tid har sin Morskab! Saa rev Sognet Kirken ned.
Man sagde, at den stod for fugtigt, aer.) Saa bygged de en Kro i
Stedet.
Den unge Vandrer.
Og den stod sig?
Den gamle Kvinde.
Den kom til at staa for tørt. Folk havde ingen Penge mere.
Kromanden drak selv sin Kælder læns — og saa hængte han sig.
Den unge Vandrer
ler.
Og saa byggede de Bedehuset! Den Forretning gaar jo?
Den gamle Kvinde
tager atter Aarerne, ror over.
Tiderne forandres!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
