- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
18

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Til Hyrdefløjtens Toner. Melodrama

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

Til Hyrdefløjtens Toner.

hvor Retfærds Tempel rejses paa Despotiets Rester,
hvor Overtroen jages af Gaarde med dens Præster.

Det vil — det kan — det skal jeg . . . (plukker Laurbærgrenen, hæfter den i

Brystet.) ... min Hjerne virker sikkert,
og Statens Vel — og Folkets — har stedse jeg i Kikkert,
hvad Modstand jeg saa møder — fra oven og fra neden,
da Raahed har med Dumhed sig sammen mod mig rottet.

0 jeg er stærk — ved hende — men stærkest ved min egen
fri, suveræne Vilje; vi følges . . .

Kabinetssekretær

leende, idet han stikker sin Arm ind under Motistkrexs.

— til Skafottet!
Det — kære Greve — bliver dog Enden nok paa Legen:
Velan, jeg dyrker Evan, som alle Glæders Fader,
og falder som hans Søn — uden svulstige Tirader!

drager Mixister med sig, stedse leende — trods hans Modstand. De ses op igennem Haven»
ivrigt samtalende og gestikulerende.

Eftermiddagen er skreden frem, Skyggerne bliver lange, Solens Skær
gyldenrødt.

Og i det gyldenrøde Skær af den dalende Sol træder Enkedronningen, fulgt
af Den gamle Greve, Oberst og Fændrik frem fra Ruinen, hvor de har staaet skjult.

Langsomt, med stiv, ubøjelig Holdning, skrider Enkedronningen frem,
gusten i sin stramme Stads, vendende Øjnene opefter mod Haven, hvor
Minister og Kabinetssekretær forsvinder. Hun bliver staaende — Solens Skær lige

1 Ansigtet — sammendragne Bryn — truende Øjne — som en Medusa.

Den gamle Greve nærmer sig bukkende.

Enkedronning.

Empørend! ...

Den gamle Greve.
Eders Majestæt! det turde snarligen blive paa Tide ...
Oberst

med Haanden til Kaarden, som han blotter halvt.

Hau’ ihn! ...

Fændrik

drager sin Kaarde helt.

Enkedronning

med en afværgende Haandbevægelse.

Noch nicht! —

Den gamle Greve

tager sin Tabatiére frem, snuser.

Vi er i Kirsebærtiden, Eders høje Naade! Frugten maa

Vel . . . (bevæger Haanden, som naar man ryster et Træ).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free