Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Georg Brandes: Goethe og Marianne v. Willemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Goethe og Marianne von Willemer.
Diktionen her har paa en Gang Folkevisens Letfattelighed
og Kunstdigtningens forfinede Ordknaphed og Enkelthed.
Endnu samme Dag nedskrev han det i Stil og Indhold
fuldstændigt forskellige Digt:
lst es möglich! Stem der Sterne,
Druck ich wieder Dich ans Herz!
Ach was ist die Nacht der Ferne
Für ein Abgrund, fur ein Schmerz!
Digtet udfolder sig, stort i sine Former, med mægtig Pragt
fra denne Grundfølelse af Adskillelsens unaturlige Kval. Og for
at forklare den fremsættes en hel Verdensskabelses-Teori; vi ser
Adskillelse, Sondring og Afstande opstaa ved Guds Forføjning,
og erfarer Kærlighedens Betydning i Altet. Der er en underfuld
Michel Angelosk Storhed i denne Strofe:
Als die Welt im tiefsten Grunde
Lag an Gottes ew’ger Brust,
Ordnet er die erste Stunde
Mit erhabner Schöpfungslust.
Und er sprach das Wort: Es werde!
Da erklang ein schmerzlich Ach!
Als das All mit Machtgeberde
In die Wirklichkeiten brach.
Det klinger som Fortolkning af et Verdensskabelsesmaleri i
det Sixtinske Kapel.
Alt var stumt, alt var graat i graat; da skabte Gud
Morgenrøden, den udfoldede af Mørket et klingende Farvespil, og
alt, hvad der først faldt ud fra hinanden, søgte nu sammen i
indbyrdes Tiltrækning:
Sei’s Ergreifen, sei es Raffen,
Wenn es nur sich fasst und hålt!
Allah braucht nicht mehr zu schaffen,
Wir erschaffen seine Welt.
Der er i disse Linier en sand skabende Brunst,
Alfavn-tagets Vælde.
Fra disse Heidelberger-Dage er endnu fremdeles
Vekselsangen mellem Hatem og Suleika, der begynder:
Locken, haltet mich gefangen!
og som er henvendt til de skønne, brune Slanger, der lokker sig
om hendes Hoved. Heri hævder han sit Hjertes glødende
Ungdom trods de hvide Haar. Det hedder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
