Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Georg Brandes: Goethe og Marianne v. Willemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Goethe og Marianne von Willemer.
Einst, mit heissestem Verlangen
So erwartet, wie empfangen —
Zu der Brust der sie entquollen
Diese Blätter wandern sollen;
Immer liebevoll bereit,
Zeugen allerschönster Zeit.
Den 81aarige Mand genføler her endnu den Spænding og
Længsel, hvormed han har ventet disse Breve og den Glæde,
hvormed han modtog dem.
Man sammenligne et Øjeblik i sine Tanker Marianne von
Willemer med hendes nære Bekendt, den ganske jævnaldrende
Bettina von Arnim, i hvis Liv som i hendes Goethe gør Epoke.
Overfor dem begge staar han som den aldrende Mand overfor
den ganske unge Kvinde. Bettina føler sig dragen til ham stærkt
og fantastisk, som han føier sig dragen til Marianne. De bliver
begge Digterinder ved Forholdet til ham, og Digterinder af Rang.
Men medens Bettina søger at give sig selv en usand Glorie ved
at tilrane sig Æren for nogle af Goethes skønneste Sonetter, der
ikke blot ikke var undfangne af hende, men end ikke var rettede
til hende, skænker Marianne ham uden et Sekunds Betænkning
til Ejendom det skønneste, hun har frembragt, og han udgiver
det under sit Navn, gør hende den Ære at anerkende hendes
Vers som jævnbyrdige med sine, rig og stor nok som han var til
ikke at beskæmmes, men tværtimod vise Hæder ved at tage.
Først flere Aar efter hendes Død blev Hemmeligheden røbet. Men
hun har i et af sine Digte det skønne og rørende Ord til Goethe
om disse hendes Vers:
Wohl, dass sie Dir nicht fremde scheinen:
Sie sind Suleika’s, sind die deinen.
Bettina var som den straalende Fugl, der kommer susende,
kommer brusende; Mariannes Væsen var Beskedenhed, men den
Beskedenhed, som Hamlet "kalder the modesty of nature. Derfor
hedder det saa betegnende i hendes Digt til Vestenvinden: „Sig
ham, men sig ham beskedent, at hans Kærlighed er mit Liv.*
Hele hendes Væsen er i det Ord.
Georg Brandes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
