Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vilh. Lassen: Landbruget og Toldreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 Landbruget og Toldreformen.
Ytring tør det dog nok fastslaas, at Landhusholdningsselskabets
Udvalg tager Standpunkt for Hvedetolden. Der er ført for mange
Grunde i Marken for Tolden til, at dette ene „paa den anden
Side* kan have til Hensigt hos Læseren fuldstændig at afkræfte dem.
Hvad Rugen angaar, kommer Udvalget temmelig afgjort
til det Resultat, at der skal ikke Told paa den. Men Udvalget
ønsker at fastslaa, at dette Standpunkt er et Offer, som
Landbruget bringer Konsumenterne i Almindelighed og Byboerne i
Særdeleshed.
Med Hensyn til Byggen er der meget baade for og imod.
I Byghandelen er 1893 et Vendingens Aar. Indtil da havde vi
Overskuds ud førsel af Byg. Men 1893 begyndte den vældige
Indførsel af det billige russiske Foderbyg. Den blev saa stor, at
Indførsel oversteg Udførsel, og den har gjort Spørgsmaalet om
Told paa Byg aktuelt. Da det er Landbruget selv, der indfører
det russiske Byg x)g forbruger det til Foder, skulde man ikke tro,
der kunde være nogen Fristelse til Told. Og dette er da ogsaa
Udvalgets Enderesultat for Øjeblikket; men Resultatet kommer
frem under mange Tvivl, og i en Note bemærkes det, at „skulde
Sortehavsbygget i forøget Maal finde Vej til vore Bryggerier, og
der fortrænge vort eget Byg, vilde der komme en Situation, under
hvilken det vilde gavne Bygpriserne her hjemme at værne om
vor Hjemmeafsætning ved en Told paa Byg". Det er ikke
usandsynligt, at denne Indtrængen af det fremmede Byg i vore Bryggerier
vil finde Sted i en nær Fremtid, men „da Forholdene endnu ikke
ere af en saadan Art, finder Udvalget ingen Anledning til at udtale
sig nærmere heroma. Resultatet er altsaa, at man vil ikke have
Told paa Byggen lige i Øjeblikket. Under en Forudsætning, der
maaske indtræder i den allernærmeste Fremtid, anser man mulig
Tolden for hensigtsmæssig.
Overfor Havren er Standpunktet endnu mere ubestemt.
For Tolden taler, at den virkelig vil forhøje Havreprisen, samt
at højere Havrepriser særlig vil gavne saadanne Egne f. Eks.
Nordjylland, der ikke vil faa Gavn af en Hvedetold. Mod Tolden taler
navnlig, at de forholdsvis gode Havrepriser i de senere Aar ikke
kendelig har forøget Dyrkningen af Havre. Vi ser os ikke i Stand
til at afgøre, om Argumenterne for Tolden eller de mod den
vejer mest for Udvalget. Der er i hvert Fald ikke stor Overvægt
til nogen af Siderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
