Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Helge Rode: Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 63
Og der gik trende lange Aar,
saa mødtes disse to.
„Aa kære — sig mig, hvor det gaar?
Du er vel karsk og fro?"
Hun smiled svagt og hvisked blot:
»Nej jeg er ikke fro."
Hun løfted Øjet ømt og vaadt:
„Hvor kunde du dog tro.
Naar Sol staar op ved Morgengry,
da gaar mit Hjerte ned.
Naar Sol ved Aftenstund maa fly,
da faar jeg ikke Fred.
Men du kan gaa paa Jorden fri,
du tænker og du ser.
Jeg kender kun et Ord: forbi,
jeg husker ikke fler."
Han bad saa saart: „Aa græd dog ej!
Vi har det ens, vi to.
Jeg gaar, til Døden kalder mig,
paa Jorden — uden Ro.
Aa græd dog ej! Aa græd dog ej!
Engang er alt forbi.
Men den har ej saa let en Vej,
der gaar paa Jorden fri.
Sommernat.
Natten er hvid! Aa Natten er hvid!
Smertelig skælvende, bævende blid.
Sommernat, Julinat, Midienatstid!
De glider de hvide Taager
over den lyse Sø,
blidt snakker de hvide Maager
fjernt paa den hvide 0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
