- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
70

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Historisk Kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

Historisk Kunst. 70

fine, intellektuelle Arbejde, som Omplantningen af fjerne og store
Digterværker kræver. Han er en af de faa her hjemme, som
virkelig lever af, hvad de gamle Stormænd rækker os gennem
Aarhundrederne. Han nærer sig ved Brødet fra Platons Gæstebud
og varmer sig ved Luen fra Dantes Ildaand, og snart erÆskylos’
„Ørnevers" og snart Miltons Republikanerprosa ham en medicina
mentis. Den Ejendommelighed, man kender fra hans Fortællinger
og Vers, røber sig ogsaa i hans Forkærligheder. En djærv
Friskhed og en streng, renlig Simpelhed i ham gør ham beslægtet
med græsk Antik, og der er noget praktisk reelt og loyalt
haand-fast ved ham, som maa elske det engelske. I det mindre maatte
Niels Møller i sin Digtning kunne gaa paa samme Veje som Browning,
han har nogle af de samme Betingelser som det store Forbillede.

En Mand, der hos os ogsaa paa sin — ganske anden —
Maade gaar og morer sig med at føie sig ind i fremmedes Skind
og eftergøre deres Tale, er Karl Larsen. Han er ikke uden
Opfindsomhed, men han er saa temmelig blottet for selvskabende Evne,
fordi han slet intet har selv at skulle have sagt. Men des bedre
Lejlighed har han til at øve sit kvindelige Efterfølings- og
Efter-gøringstalent. Dyb, sammenhængende Indarbejdelse i et Sjæleliv
savner han Energi til. Og hans Originalitet er egentlig hans
fuldkomne Mangel paa Organ for Værdiforskelle. Smaat er stort
for ham og stort er smaat — som for den, hvis Syn er forvendt
af de underjordiske. Hans Blik bliver hængende ved Folks
Klæder, og hans Øre bliver navnlig hængende ved Folks Udtale
og Udtryksmaade, ved Stemmefald og Sprogvalg; han faar slet
ikke hørt, hvad de har at sige, for at lytte efter, hvordan de
siger det, men med virtuosmæssig Sikkerhed og Behændighed véd
han ogsaa igennem den ydre Habitus at bestemme og illustrere
en Persons Fag og Stand, Civilisationsgrad og Temperament, hele
Tonelejet og den formelle Turnus af hans Aand. Alt er dette
ikke, thi Sprog og Manerer er mere Aftryk af det sociale Milieu,
af Opdragelse osv., end de egentlig nøje svarer til det
oprinde-ligst selvegne i en Person, og i alt Fald kan kun Aandsformen og
Aandslejet bestemmes paa denne Vis, ikke Aandslivets konkrete
Indhold. Han faar fat paa Livets Former, men dets Indhold
interesserer ham lidet. Imidlertid paa sine Enemærker er Forf.
en ufortrøden Jæger, og det er egentlig stadig samme Art Vildt,
han forfølger under alle Haande Forklædninger. Det er
lavere-staaende, uudviklede Naturer, enten naive eller udannede, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free