Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Will. Behrend og Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
85
stemningsfulde, begejstrede Partitur vejer op mod Verdis hele Opera,
trods alt dens musikalske Filigranarbejde, al Opfindsomheden i
Orkesterpartiet, al dens aandfulde Skæmt. Og fra den franske Opera-comique
har Verdi ret vel kunnet tilegne sig de prikkende pikante Rytmer, det
hastig pulserende Liv, men ikke den Yndefuldhed, den lette Naturlighed,
hvormed der glides fra den ene Ide til den anden? Kun enkelte Sqpner
tilfredsstiller fuldt ud, fordi det lyriske melodiøse har Overtaget, eller
fordi Komiken ikke der kræver Bredde og derfor ikke falder saa
besværlig. Jeg skal nævne Scenerne mellem Anna og Fenton og Mdm.
Quicklys henrivende Scene med FalstafT (vel Operaens bedste). Men
bortset fra disse, mærker man gennem hele Værket, at det er skrevet
af en Mand, der af Naturen ikke besidder komisk Aare saa meget som
fint Vid, og en Mand, der er for meget til Aars til ret at være med
til Lyst og Løjer, hvad just FalstafT-Motivet kræver.
Selvfølgelig findes rundt om i dette Partitur Vidnesbyrd om den
Mesterhaand, der har skrevet det. Uden nærmere at have studeret det,
opdager man alt ved Første-Opførelsen talrige nydelige Motiver — der
blot alt for snart forsvinder igen uden at udnyttes — en Mængde
pudsige Paafund i den rytmiske og harmoniske Udarbejdelse og en aldeles
fortrinlig melodisk Frasering. Men i en Opera har sligt ikke meget
selvstændigt Værd, naar den store Stemning mangler, her altsaa den
djærve Lystighed, den sprudlende Kaadhed, som skal rive det store
Publikum med.
Sikkert er det nu, at den Udførelse, som det kgl. Teater lod
.Falstaffs blive til Del, ikke var Operaen særlig tjenlig. Hverken
Rollebesætningen, Iscenesættelsen eller den musikalske Ledelse navnlig af
Orkestret tilfredsstillede helt. Jeg kan hævde dette saa meget bestemtere,
som jeg tilfældig for faa Maaneder siden har overværet en Opførelse af
• FalstafT* i Berlins Operahus, der var saa langt bedre end den paa
Kongens Nytorv. Heller ikke dernede morede man sig rigtig over
Verdis komiske Opera — skønt den efter Sigende stadig „trak godt* —
men den gjorde dog et langt fyldigere, vittigere og elskværdigere
Indtryk end her. For det første var navnlig Damerollerne bedre
besatte. Af de fire unge Damer, der her havde dem inde, har kun Frk.
Regine Nielsen en stor og om ikke skønt, saa dog fuldt klingende
Stemme. Men den passede ikke sammen med de andre Damers, der i
sig var lidet betydelige, og Ensemblenumrene gjorde næsten ingen vokal
Virkning. Nydelig saa Frk. Valborg Andersen ud, og nogen
Skuespillerevne røbede hun som Mdm. Quickly, men baade Stemme og Person
var for spinkle. I Berlin sang Fru Goetze Rollen med en dejlig stor
Røst og en overordentlig komisk Grandezza i Scenen med Falstaff. Med
Herrerollerne gik det bedre. Ja, Hr. Simonsen som FalstafT kan fuldt
vel maale sig med den berømte Betz. Hans Maske og, kun lidt for
forsigtige, Antydning af Gammelmandslyster var nok saa virkningsfulde
— men han formaar ikke at synge de bundne Strofer i Begyndelsen af
sidste Akt, saaledes som den udmærkede tyske Sangkunstner DHrr.
Brødrene Brun, Cornelius Petersen og Lincke slog alle godt til,
den sidste aabenbarede endog et ikke ueffent Talent som Komiker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
