Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Will. Behrend og Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
87
Skuespil.
Øjeblikkets danske Stykker er jo forviste fra den Skueplads, som
blev skabt alene for deres Skyld, og saa har de faaet en Smule Tilhold
hos Privatteatrene. Det er da ogsaa saa rimeligt. Nogle kunde vel endog
mene, at saa længe Teaternæringen her hjemme er privilegeret, burde
Bevillingshaverne føie en moralsk Forpligtelse til fortrinsvis at føre et
dansk Repertoire. Eller tænk Dem en hvilken som helst anden Branche
monopoliseret, forestil Dem f. Eks., at en 3—4 Firmaer havde Eneret
paa al Bog- og Kunsthandel i København: hvad vilde man saa sige,
hvis disse Firmaer blot forlagde og forhandlede oversat udenlandsk
Litteratur og reproduceret udenlandsk Kunst? Der er nok Principryttere, som
paa ingen Maade vil holde Haanden over det hjemlige Arbejde. Men den
Kæphest, at just fremmed Arbejde skal beskyttes, rides formentlig nu til
Dags sjældent udenfor Sindssygeanstalterne.
Taler man imidlertid med en Teaterdirektør om at spille danske
Skuespil, faar man ufravigeligt til Svar, at der desværre ingen er. Der
vilde være flere, det er sandt, hvis Teatrene bød vore Forfattere bedre
Vilkaar og spillede dem flittigere. Thi god Efterspørgsel fremkalder
altid Tilbud. Men selv nu ligger der da en Del baade trykte og utrykte
ny Stykker, som meget vel lod sig opføre. Jeg paastaar ikke,
at-Broderparten af dem burde frem uden Omarbejdelse. Men den, der
tager sig en Teaterdirektørs Gerning paa, maa vel besidde en praktisk
Sans baade for Scenens Krav og for sit Personales Evner, saa at han
nemt kunde vejlede til alle fornødne Ændringer. Og saa er der jo
desuden et stort Forraad af ældre danske Stykker. Der bliver nok hver
anden Dag jamret i Aviserne over, at det kgl. Teater har bemægtiget
sig alt. Men den simple Sandhed er, at af dens over 600 originale
Arbejder har Nationalscenen baandlagt 100, saa der er 500 tilovers.
Privatteatrene kan, hvis de vil, gøre sig til Gode med baade Holberg og
Oehlenschlæger (hvorfor spiller man f. Eks. ikke „Olaf den hellige"?), og
P. A. Heiberg og Hauch og Hertz og Paludan-Müller og Fru Gyllemburg
og A. Munch og Molbech, for blot at nævne nogle blandt de største og
de større. Man skulde blot ikke hænge sig i, om nu ogsaa det og det
Stykke har Ord for at være „litterært" værdifuldt, og endnu mindre
skulde man ængsteligt sidde og slaa Stykkernes Opførelses-Antal efter i
Overskous Haandbog. Thi litterært Værd — Værd som Læse-Stykke —
har kun lidt at gøre med scenisk Værd, og fordi et Skuespil har behaget
lidet, da det fremkom, kan det behage meget til en anden Tid, i et
andet Udstyr og i en anden Fremstilling. Paa Spillet beror det meste.
Dét er en nærliggende Sandhed, som Teaterhistorien har prædiket
gennem adskillige hundrede Aar og prædiker ufortrødent den Dag i Dag,
uden just at finde synderligt aabne Øren. Saaledes fik for nogle
Sæsoner siden det kgl. Teater en af sine mest indbringende Sukcesser
med „ Gulddaasen". Mon nogen er saa forblindet af Sukces^en, at lian
bilder sig ind, der er noget overdrevent dejligt ved selve Stykket? Nej,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
