Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Niels Møller: Den brudte Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 Den brudte Ring.
Da han kom ind i Stuen, blev han noget forundret over,
at Lampen ikke var tændt som sædvanlig. Naa ja, han var
maaske ogsaa lidt tidlig paa det i Dag. Men han blev dog en
Smule fortrydelig; det var en Skuffelse: han havde gaaet saa tryg
eg glædet sig til den klare Lampe. Saa var der heller ikke saa
lunt, som der plejede; ja der var ikke koldt, men man kunde føie,
at naar man havde siddet lidt og Varmen efter Gangen havde sat
sig, vilde der krybe et Kuldepust over en. Der kan man se: man
skal aldrig lade Fantasien tage Forskud paa en Nydelse. Saa
kommer det drilagtige Tilfælde gerne og vender Tingene vrangt.
Naa, men det var der da Raad for. Han skulde snart — men
hvor var hans Kone? Av for Pokker! der løb han mod en væltet
Stol og skrabede sit Skinneben. Det var en underlig Uorden; det
lignede aldeles ikke Astrid. Han rejste Stolen op og ærgrede sig;
det vilde han nok have sig frabedt. Han rev Døren op til
Spisestuen; Bordet var ikke dækket, paa Dugen stod bare en søvnig
Køkkenlampe. Hvad skulde nu det smage af? Astrid! kaldte han.
Der lød slæbende Trin ude i Gangen.
„Det er jo ikke Astrid,Ä knurrede han, „det er Mine, det
gamle Sjokkehoved."
„Hvad er alt dette her?" spurgte han, da den gamle Pige
kom ind, „hvad er det for en stinkende Lampe der? Hvorfor er
Fruen ikke herinde ?"
„Den? det er jo da Køkkenlampen, som Herren vel nok selv
kender. Jeg maa saamænd have glemt den herinde før, da Anne,
den Rendetaske, lod Mælken koge over, og jeg skulde skynde mig
ud. For saa var der jo nemlig tændt Gas, og saa savnede jeg
den jo ikke saa. Og som Herren jo ogsaa nok ved, at naar man
først er bleven saa gammel —"
„Javel, javel, saa har man ikke Omløb i Hovedet. Hvor er
min Kone henne ?"
„Fruen? Nej jøsses, tænk dog, véd Herren ikke det. Se,
sikken da noget, at hun ikke selv har sagt Herren det! Det er
saamænd virkelig ikke behageligt for en anden en at fortælle
saadant noget, det ved Gud det ikke er. Og det er saamænd ogsaa
saa Synd for Herren."
„Hvad for Pokker er der da? Der er da ikke noget galt
paa Færde?*
Hun fik Forklædesnippen op til det ene Øje: „Jo, det ved
den godeste Gud der er; for Fruen hun er løbet væk med Ingeniøren."
Tilskueren. 1896. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
