Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Lyrik.
indtryk af fynsk Landskab og fynske Præstegaarde. Men alt
varierer og illusterer Temaet om, hvordan Feriens Lediggang
og Sommerens grønne Højsa] genføder „den gamle Adam* i
Byernes frakkeklædte „Menneskedyr", og forvandler Excellencer
og Assessorer, Kommunelærerinder og unge Bibliotekslærde igen
til Adams og Evas Børn. Medens Pan staar og griner i sit
Bukkeskæg bag et af de gamle Kastanjetræer, farer Fristeren i
den agtværdige Familiefader ved Synet af en „underjordisk dejlig
Blondine*, og „den skalkagtige Fantasus, som naadige Guder
sendte os Mennesker til uskyldigt Tidsfordriv8, faar gentagende
Gange den unge Filologs Hjerte til at løbe af med ham, (saa at
han ikke en Gang længer behøver sit Karlsbadersalt); til sidst naar
han endog i sin Sommerferiestemning til at spørge sig selv, om
han ikke havde gjort bedre i at blive en fredelig fynsk
Sjælehyrde eller som de jævne, lykkelige Bønderfolk dyrke vor
moderlige Jord, æde deris Frugter og forplante Slægten, og saa
lade al videre hovmodig Grublen fare. Det er alt „den gamle
Adam", som Sommervarmen, Komælken og Kroketspillet genføder
i os. Bogens Indhold, det, der meddeler sig af Interesse fra den,
det er Tonen og Luften i den og det Syn paa Menneskenaturen,
som lyrisk gør sig gældende i den. Med en saa klangren Sikkerhed
og et saa fint Maadehold er Tonen og Synet gennemført, og de
listes med et saa nemt Ha andelag over i Læseren. Straks Stilens
frimodigt sorgløse (Naturlighed vinder os, hele
Sommerferie-Atmo-sfæren smitter os, der er overalt rødmende Eroter i Luften og
leende Fauner bag Træerne, og en let svingende Følelseslivlighed
lægger os sine vekslende Synspunkter indbydende til Rette. Der
er i Bogen et tvangløst, frihedselskende Naturels Sympati med at
se det naturlige Menneske frigøres af de sociale Overtræk, skalle
af i Solvarmen. Der er ogsaa en renlig Retsindighed og
Sanddruhed, som føler Tilfredsstillelse ved at anholde alle Fantasiens
Omdigtninger af den nøgne Virkelighed eller al en moderne
Paradehelts Maskeradeleg med Renæssancefølelser. Der er endelig ogsaa
en mistænksom, sortseende Ironi — legemliggjort i Dr. Levin —,
som holder af at afklæde os alle de kønne Kulturfølelser og blotte
vor Nøgenhed. Men Dr. Levin, denne „Dødens Apostel", beholder
ikke det sidste Ord. Grundtonen er en skælmsk og overbærende
Menneskelighed, der velvillig forstaar Livets Dobbeltspil og forsoner
sig med det uden at dømme det alt for haardt, — en digterisk
„Lust am Trug" og ungdommelig Skønhedstrang, der alligevel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
