- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
137

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Centrum, Venstre og Højre 1848—54*.

137

at arbejde sig frem hos nogle af de yngre, der staar uden fot
Øjeblikkets Partier i dansk Politik.

Af de tre politiske Partier i 1848—54 var de
National-liberale, Centrum, ubetinget det førende; det havde skabt det
Program, hvorom man kæmpede, og det gik forrest i Kampen for
det. Dets Oprindelse gaar tilbage til Kong Frederik Vis Tid;
dets Udgangspunkt var en dyb Misfornøjelse med de Forhold,
hvorunder der levedes i Danmark efter 1814. Det var vel kun hos
en lille Kres af yngre, næsten alle akademisk dannede Mænd, at
denne Misfornøjelse fandtes, men des stærkere var den, og til dem
hørte hele den yngre Intelligens. Fra dem alle lyder de samme
Klager. Monrad skriver 1839 om Frederik Vis Tid: „Udvortes
Afhængighed, Tendens til indvortes Sønderlemmelse og uhyre
Svækkelse i finansiel Henseende, det er den sørgelige Treenhed,
som er det fremtrædende ved det danske Monarkis nuværende
Tilstand", og 1840: „Og naar vi saaledes vender Øjet mod en Tid,
vi gerne vilde betragte som svunden, saa ser vi, at Folket har
inddysset sig selv ved en indbildt Lykkes Gøglebilleder, at dyb
Døsighed og Dvaskhed har været udbredt over det ganske Land".
Og end stærkere Udtryk faar Misfornøjelsen hos Tscherning. 1835
skriver han: „Hvor sørgeligt, at vor Stræben, vor højeste over al
Maade ærgerrige Stræben skal gaa ud paa at blive en eller anden
Bestyrelsesgrens Løber til Amalienborg. Mais vogue la galbre,
den Tid den Sorg, man kan vel have den Ære at komme i
Tugthuset forinden. Hvor længe mon det varer, inden dette bliver
det eneste Sted sorterende under det offentlige, hvortil honette
Folk aspirerer."

Der var for den Ungdom, som voksede op, da det
lammende økonomiske Tryk i Tyverne begyndte at svinde, den mest
skærende Modsætning mellem den ynkelige Rolle, en uduelig
Regering havde ladet Danmark spille i Napoleonstiden, og den
Nordens Fortid, som Oehlenschläger og Grundtvig havde lært dem
at sværme for. Og spurgte de nu sig selv om Grunden til al den
Elendighed, saa var deres enstemmige Svar „Enevælden", og
snart blev det „Enevælden i Pagt med Tyskheden". Man søger
Grunden til Landets Uheld i Regeringens Uduelighed, til Folkets
Sløvhed i dets Kærlighed til Frederik VI. „Jeg kan ikke
højelske, agte og prise den, der saa nøje er knyttet til vor
Fornedrelse*, skriver Tscherning om ham, og 1837 skriver han: „Saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free