Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*. 140
I nær Overensstemmelse med Centrums almindelige politiske
Arbejde staar dets social-økonomiske Reformvirksomhed.
Man er ofte tilbøjelig til at tro, at Centrum nøjedes med at skabe de
-abstrakte politiske Former, men ikke gjorde noget for ved
praktiske Reformer at udfylde denne tomme Ramme; det var jo det
doktrinære Professorparti. Dette er imidlertid en forkert Opfattelse,
og for at overbevise sig derom behøver man blot at sammenligne
Reformerne i det teoretiske Centrums 15 Aar fra 1848—63 med
Reformerne i de 30 Aar fra 1863—93, som har tilhørt vore
praktiske økonomiske Venstre- og Højremænd. Man vil da se, at saa
mange Gange, som der nu tales mere om økonomiske Reformer,
saa mange Gange mere handledes der den Gang.
Bortset fra den Række af Love, hvorved den aandelige
Frihed forøgedes, falder Tidens Reformer i to Grupper. Sponnecks
Skatte- og Toldreformer, Næringsloven af 1857 og Toldloven af
1863 stilede mod Frihandel og fri Konkurrence efter engelsk
Mønster; det var Maalet at give Borgerne den samme Frihed i
ekonomiske Forhold, som Grundloven havde givet dem i politiske.
Den almindelige Værnepligt og den store Række af
Landboreformer, hvorved Fæstegodset svandt ind til det halve, Hoveriet
og Tienden in natura forsvandt, fuldførte Bondestandens
Ligestilling med den øvrige Befolkning. Det er sandt, at Venstre
bidrog meget især til Landbolovgivningen, men det er med Rette
fremhævet af Neergaard, at det skyldtes Centrums Hjælp, at disse
Love gennemførtes. Dets Førere kæmpede for dem, og de
stemmede nøje med deres hele Program. Kun Arbejderspørgsmaalet
tog man ikke op af den simple Grund, at dette Spørgsmaat den
Gang ikke eksisterede i Danmark. Ikke blot fandtes der intet
socialdemokratisk Arbejderparti, men der var heller ingen talrig
Arbejderstand i moderne Forstand. Det synes da ret ubilligt at
bebrejde den Tids Politikere, at de ikke har løst et Spørgsmaal,
som da var betydningsløst, og som Lovgivningen den Dag i Dag,
trods al Talen og Skriven om økonomiske Sager, saa godt som intet
har gjort for at løse. Saa vist som vore Dages mest paatrængende
økonomiske Opgave er en Løsning af Arbejderspørgsmaalet, saa
vist var det i Halvtredserne Landbospørgsmaalet der stod paa
Dagsordenen, og det løste man.
Hovedsagen for de Nationalliberale var imidlertid intet af
dette; det varden nationale Uafhængighed og Enhed. Det
er den samme Fordring, som samtidig rejstes i Tyskland og Italien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
