Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*.
145
Repræsentanter i Roskilde Stænder, og det er virkelig, som var
det først, da de saa det paa Tryk i de lærdes Blade, at
Bønderne turde tro det. Men var det end under Centrums Vinger,
at Venstre voksede op, saa blev det snart stærkt nok til at staa
paa egne Ben og skille sig ud fra Gentium.
Forskellen i deres Program var egentlig ikke stor. I
For-fatningssagen sluttede Venstre sig ganske til Centrums
Fordringer, men gik paa visse Punkter lidt videre. Hovedforskellen
her var, at medens for Centrum Rigsdagens Magt stod som det
rigtigste, og Valgrettens Udstrækning først kom i anden Række, saa
Tar det omvendt med Venstre. Dette frygtede for, at en Rigsdag
uden almindelig Valgret skulde spille Magten i Hænderne paa
Overklasserne til liden Baade for Bonden, hvorimod det stolede
paa, at fik man blot en frisindet Rigsdag, skulde den nok af sig
selv faa den fornødne Indflydelse. De ønskede derfor egentlig
Etkammersystemet med almindelig Valgret, men Afstanden mellem
dette og Centrums Program var jo i Virkeligheden ikke stor; uden
stor Sjælekamp kunde Venstre her lade sine vidtgaaende Fordringer
falde. Alt i alt var de godt tilfredse med Junigrundlovens Valglov,
og det blev siden en af deres vigtigste Opgaver at værne den.
Kernen i Venstres Program var imidlertid Landboreformerne
og Værnepligtssagen; for Partiets store Masse var de Maalet,
Forfatningen Midlet. Ogsaa her faldt Partiets Ønsker hovedsagelig
sammen med Centrums, og intet gennemførtes uden dettes Hjælp,
men man maa dog vogte sig for at underkende Betydningen
af egen Virksomhed. Sikkert bidrog det i høj Grad til at aabne
Centrumsmændenes Øjne for disse Kravs Betydning, og sikkert
havde Centrum hverken villet eller kunnet gennemføre
Landboreformerne i et saadant Omfang, som det nu skete, hvis Venstre
ikke havde været paa en Gang den stadige Paarainder og den
sikre Støtte.
I det nationale Spørgsmaal kan man egentlig ikke tale
om et særligt og fælles Venstrestandpunkt. Partiet befandt sig her
paa et Omraade, hvor det ikke rigtig følte sig hjemme, hvor der
aabnedes større Synsfelter, end de fleste af dem kunde overse. I
al Almindelighed sluttede de sig vel — i alt Fald Partiets
Hovedstyrke — til Ejderpolitiken og Skandinavismen, men man har ved
flere af Førerne en Følelse af, at der i deres Standpunkt her var
en god Del Taktik, at der ikke fandtes en personlig tilegnet,
bestemt Overbevisning. Sikkert var der- hos en Del af Partiets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
