Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*. 146
Menige en stærkere umiddelbar Følelse for den nationale Sag, og
talrige Overgange fra Venstre til Centrum paa Rigsdagen bærer
Vidnesbyrd om, at denne Følelse ogsaa blandt Venstres
Rigsdagsmænd har haft sin Virkning; men var den end stærk, saa var den
dog uklar. Man forstod ikke ret Sagen, og gennemgaaende faldt
det Venstres højt ansete Førertriumvirat: Balthazar Christensen,
J. A. Hansen og Tscherning let at bringe Partiets Hovedstyrke til
at følge dem, naar de blot selv var enige.
Men det var de langtfra altid. Den af dem, som i den
nationale Politik stod Centrum nærmest, var Balthazar
Christensen. Han havde før 1848 virket sammen med det for ganske
samme Program; men det var vel saa, at hans stærke Følelse og
noget begrænsede Intelligens havde gjort det naturligt for ham at
kaste sig over en enkelt Side af Programmet og drive den ud i
dens yderste Konsekvenser. Det havde han gjort med Bondesagen,
men han havde derfor ikke opgivet det øvrige. Tschemings store
Indflydelse paa ham kunde derfor nok for en Tid fjerne ham fra de
Nationalliberales Politik; men det var med stadig Bekymring, han her
saa Tscherning nærme sig Højre, og det Øjeblik kom snart, da
han ikke vilde følge ham længere. Anderledes J. A. Hansen.
Hans Livsvilkaar og hans Tilbøjeligheder gjorde ham til de
Nationalliberales naturlige Modstander, hans snæverhjertede
Stands-opfattelse gjorde ham lidet interesseret i den nationale Sag. Men
hans skarpe Logik og klare Dømmekraft lod det staa klart for
ham, at det store Flertal af Bondebefolkningen havde sine
Sympatier paa Ejderpolitikens Side, og han bøjede sig let, næsten
uvilkaarligt, for sit Partis Stemning, ligesom han ogsaa indsaa, at der
fra Højres Udenrigspolitik truede Junigrundloven større Farer end
fra Centrums. Mærkelig var Tschemings Stilling. Ogsaa han
havde før 1848 staaet de Nationalliberale nær; men hans Karakter
gjorde ham i mange Henseender til en fremmed blandt dem.
Ultrakonservative og ultrademokratiske Anskuelser, der hos
Centrums Ledere knyttedes sammen til et harmonisk Hele, fandtes
hos ham uforsonede i al deres skarpe Modsætning og frembragte
ofte de mest bizarre Anskuelser. Stærkest droges han over mod
Højre ved sin pessimistiske Betragtning af vor Stilling til
Udåndet; han følte sig her tiltalt af Højres forsigtige, formentlig
realistiske Politik i Modsætning til den nationale Eventyrpolitik; som
Højre holdt han sig til det „reelle", de bestaaende Traktater.
Derfor blev han en Støtte og en mægtig Støtte for Højres Uden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
