Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*.
149
men nogle af dem vilde dog nok gaa et lille Skridt videre. De vilde
finde sig i en Rigsdag, valgt med høj Census eller ved
Klasse-valg, og hvis Magt ikke var større, end at Kongen altid kunde
sætte sin Vilje igennem trods den. En saadan Rigsdag syntes
dem dog ingenlunde i sig selv et Gode, den var kun en
Indrømmelse til „Tidsaanden". Selv ventede de sig intet godt af
slige Forsamlinger, næppe engang af Stænderne. „Da Stænderne
omsider blev sammenkaldte, var det ingenlunde blot Bønder og i
aandelig Henseende lige med Bønder privilegerede, men ogsaa
mange, der burde have bedre Forstand, som nærede de latterligste
Forventninger;® skriver Mynster med en næsten imponerende
Ringeagt. De gjorde da ogsaa, hvad de kunde, for at hindre
Grundloven, men det maa siges, at i det mindste de smidigste
blandt dem lærte en Del af 1848. De tog fra da af Grundloven
som en vel sørgelig, men derfor ikke mindre virkelig
Kendsgerning, som man maatte gaa ind paa, for saa ved de Midler,
Forfatningen gav, og ved Fortolkninger at faa den lavet om efter
egne Ønsker.
En lignende Stilling indtog de til Re form kr avene. En
vis aandelig Frihed var for de fleste af dem ingenlunde
ubehagelig; tværtimod var det deres almindelige Paastand, at aandelig
og individuel Frihed trivedes meget bedre under Enevælden end
under en fri Forfatning. Men denne aandelige Frihed maatte vel
at mærke ikke benyttes i politiske Øjemed saaledes som af den
dem forhadte Dagspresse. I Landbo- og Værnepligtssagen, i
Nærings- og Toldspørgsmaalet holdt de næsten alle paa det gamle;
ingen af dem gik her et Skridt længere, end han var absolut
nødt til.
Paa intet af disse Omraader lykkedes det dog Højre at
lægge den ny Bevægelse afgørende Hindringer i Vejen; det blev
i Kampen mod den nationale Politik, at Højre fik sin største
Betydning. Partiet bestod jo af den Kres af danske og tyske
Embedsmænd, som udgjorde Københavns fornemme Selskab i de
Dage; ved selskabelig Omgang, ved mangfoldige Venskabs-
og-Slægtskabsbaand var dets danske og dets tyske Bestanddele
knyttede til hinanden. Det var naturligt, at deres Maal blev
Bevarelsen af det dansk-tyske Monarki, til hvilket hele deres Eksistens,
alle deres Vaner var knyttede, og hvis Embedsmænd de var. Hos
dem levede endnu Forestillingen fra det 17. Aarhundrede om, at
fik blot Dynastiet saa mange Undersaatter som muligt at herske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
