- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
154

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

Centrum, Venstre og Højre 1848—54*. 154

Folkets Stemning var alt for løftet til, at der skulde opstaa nogen
Mistillid mellem Officerer og Soldater.

Langt værre var det med Diplomaterne. De følte sig i
fuldeste Maal som det dansk-tyske Monarkis Embedsmænd, ikke
som den danske Nations. Man kan absolut ikke bebrejde dem
dette; de var jo i Virkeligheden udnævnte som Monarkiets
Tjenere, og de tilhørte næsten alle tyske Familier; men det er en
Selvfølge, at de var lidet skikkede til at være den nationale
Politiks Talsmænd overfor Udlandet. Der var intet at gøre herved;
et diplomatisk Personale stampes ikke op af Jorden, og man
ser da heller ikke fra nationalliberal Side noget Forsøg derpaa. Det
har sikkert været umuligt. Ogsaa her havde Enevældens Politik
skabt et for Danmark ødelæggende Forhold. Det er næppe for
meget sagt, at havde der eksisteret et virkeligt dansk Diplomati,
vilde det have været muligt at opnaa en nogenlunde
tilfredsstillende Løsning af Striden.

Det staar tilbage at se, hvorledes disse 3 Partier stillede
sig overfor de afgørende Begivenheder mellem 1848 og 54 i
Over-enstemmelse med deres Anskuelser og deres Karakter.

Betegnende er deres Holdning, da det i Martsdagene
brød løs rundt om i Europa. Fra Januar havde det gæret i
Holsten, Dag for Dag syntes Opstanden sikrere; Regeringen gjorde
intet for at hindre den, vore Konservative stolede jo paa deres
loyale Holstenere. Og i de Dage, da Opstanden organiseredes i
Rendsborg og Kiel, sad vore Ministre i København og
diskuterede Forfatningsparagrafer. Dem fik de lavet nok af; 200
Paragrafer foruden 5 Tillæg; der skulde være 2 Kamre, et af
Godsejere og kongevalgte, et valgt af Folkets Stænder med Census,
Halvdelen Tyskere og Halvdelen Danske i hvert, og de sindrigste
Bestemmelser ordnede denne Rigsdags Magt. At der aldrig blev
Brug for den, derfor sørgede imidlertid andre. Centrum og
Venstre gik i disse Dage Haand i Haand under det førstes
Ledelse; de handlede med Energi, og revet med af Øjeblikkets
Stemning fulgte Københavns Borgere dem i fuld Enighed. Samme Dagt
som Budskabet om Rendsborgmødet kom, vrimlede det med
Møder, og næste Dag gik Folketoget til Kristiansborg. Overfor
denne Bevægelse opgav Højre Ævred, Ministeriet veg uden Forsøg
paa Modstand, og Martsministeriet kom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free