Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*. 162
ubunden at forhandle med Statsraadet om den Vej, der nu skulde
følges, men før han havde gjort det, bandt han sig ved Løfter til
Ruslands Gesandt. Madvig tog derfor sin Afsked, Bluhme var
Herre i Ministeriet. Hans Værk er „Aftalerne af 1851 og
52". Man kan om dem sige, at var det umuligt at faa et sikkert
Resultat ved en Undersøgelse af den Mangfoldighed af gamle Akter,
som grupperer sig om 1460 og 1721, saa var det ikke lettere at
forstaa disse Aftaler. Det synes saa, at disse øvede Diplomaters
Tro paa, at Helstaten kun var mulig, naar de stod med Aftaler,
som kunde fortolkes paa én Maade, naar de forhandlede med
Udlandet, paa en anden, naar de stod i den danske Rigsdag, har
gjort dem blinde for, at uklare Aftaler altid gaar ud over den
svageste Part. Bismarck har siden vist, at han kunde bruge dem.
Det var dels en Række Depecher mellem Danmark og de tyske
Stormagter, dels Januarkundgørelsen 1852, der fastslog Sagens Ordning:
Danmark nægtede at have nogen retslig Forpligtelse for
Sønderjyllands Vedkommende, men Kongen af Danmark meddelte
Magterne, hvad han af fri Magtfuldkommenhed agtede at gøre. Der
skulde ikke „ske nogen Inkorporation af Slesvig i Kongeriget eller
foretages noget som helst, der havde noget saadant til Formaal4’;
ingen af Landsdelene skulde underordnes nogen anden;
Hertugdømmernes Forfatning skulde være konservativ, en fælles
Forfatning for hele Staten indføres. Ikke alt, hvad Depecherne lovede,
medtoges i Janujarkundgørelsen, og det blev uafgjort, om denne
eller Depecherne gjaldt, ligesom i det hele Spørgsmaalet om
Lofternes bindende Karakter. Endelig omformedes Ministeriet atter
efter Stormagternes Ønske: Karl Moltke og Reventlow Criminil
traadte ind i Januar ministeriet. Haardt var Danmark bundet,
alt, hvad der naaedes, var Genoprettelsen af Kongens Myndighed i
Holsten.
Rigsdagen havde stadig holdt sig saa meget som muligt
tilbage fra Udenrigspolitiken; særlig Venstre havde virket dertil,
men ogsaa Centrum holdt sig roligt, saa længe Ministeriet nøjedes
med intet at gøre; nu, da det slog ind paa ny uheldige Veje,
fandt det, at Taalmodi^hedens Grænse var naaet. Venstres
3 Førere derimod vilde fastholde Tilskuerrollen og nærmede sig
stedse mere Højre. Ved Rigsdagsvalgene i Efteraaret 1849 kom
Venstre og Centrum uden indbyrdes Valgkamp omtrent lige stærke
ind, maaske med et lille Venstreflertal i Folketinget, mens Højre
her ikke naaede 10. Efter Januarkundgørelsen skete Bruddet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
