- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
166

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

Centrum, Venstre og Højre 1848—54*. 166

Kongeriget, til Indskrænkningen var vedtagen; men samtidig truede
man med Forbeholdet og brød Grundloven ved at anvende
ube-villigede Penge, medens Rigsdagen var sammen, og nægtede Penge,
da den var hjemsendt, alt til Rustninger for Krimkrigens Skyld.
Selve Fællesforfatningen gav med Bevarelse af konstitutionelle
Former faktisk Kongen al Magt. — Da Rigsdagen i.Efteraaret 1854
atter mødtes, havde en Del Embedsmænd nedlagt deres Mandater;
økonomisk uafhængige Mænd var valgte i Stedet, medens Lehmann
trods sin Amtmandsstilling atter stillede sig i Brechen. Tscherning
og Højre raadede tilsammen over c. 20 Mand. J. A. Hansen og
Monrad ønskede skarp Opposition og fik vedtaget Nedsættelse af
et Udvalg til at forberede Rigretsanklage, men Hall fik dem
samtidig med til en Adresse, der saare maadeholdent udtalte
Rigsdagens Fordringer. Selv han sluttede dog sin Tale for Adressen
med de rammende Ord: „Dersom det skulde være en Umulighed
at komme til en Fællesforfatning uden at tilintetgøre det
konstitutionelle Grundlag, hvorpaa det danske Folk staar, saa er
Fællesforfatningen selv en Umulighed". Han kom siden til at gøre
Forsøget, og det viste sig, at den var umulig. Svaret paa dette alt
andet end udæskende Skridt var Folketingets Opløsning. Under
Feltraabet: „Danmarks Vælgere vil gøre deres Pligt", gik Centrum
og Venstre Haand i Haand til Valg, og Resultatet blev, at
Tscher-nings og Ministeriets Styrke svandt ind fra c. 20 til 7—8. Den
1. December var Valgene, den 3. lod Kongen Ministeriet falde.
Det yderliggaaende Højres absolutistiske Helstat havde lidt
Skibbrud, et Ministerium af maadeholdne Højre- og maadeholdne
Centrumsmænd skulde nu prøve den konstitutionelle Helstat. Den
ny Tids ledende Mand var Hall.

Krimkrigen frembød for Danmark en dobbelt Interesse.
Ved den brødes de tre konservative Østmagters Overvægt i Europa,
hvorved Ministeriet mistede sin bedste Støtte, og ved den kom de
skandinaviske Planer atter frem. Det var Kejser Napoleon, der, i sit
stadige Sværmeri for at omforme Europas Kort i Overensstemmelse
med Nationalitetsgrundsætningerne, nu fandt Lejligheden kommen
til at gøre det i Skandinavien. Der er ikke Tvivl om, at Napoleon
virkelig nærede saadanne Planer, og er det end tvivlsomt, om
han vilde have gjort noget ordentligt for dem, saa synes det dog.
at der her har været Muligheder fremme, som en dristig dansk
Politik kunde udnyttet baade i denne og andre Retninger.
Imidlertid, hverken Ørsted eller Bluhme var nogen Cavour, og det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free