- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
172

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. A. Rosenberg: Digte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Digte.

Det store Skønhedsrige,

som vælder frem langs Alfarvej,

det venter kun paa dig og mig,

min egen glade Pige!

Det i vort Sind

skal straale ind

med Sundhed, Liv og Grøde

og fjernt i Mindets Efterskin

gennem vor Fremtid gløde.

Du har jo lært mig Glæden,
som før jeg kendte kun af Navn;
du jog paa Flugt de syge Savn
og gav mig Tro i Steden.
Er end jeg svag
af Nederlag,

det jævnes vel med Tiden. —
ud i den store Foraarsdag
med dig, med dig ved Siden!

Stemning.

Saa tit, naar du sænker dit Blik i mit,
flyver min Tanke tilbage;
da synes jeg, jeg har kendt dig før
engang i salige Dage.

Jeg synes, jeg husker, vi leged en Leg
under Løvet i lysere Lande,
hvor Svaner gynged i Skyer af Sol
over hellige Indsøers Vande.

Jeg synes, jeg husker, du hviled din Kind
ved mit Bryst under vuggende Ranker,
din Sjæl var som Skovsøens glasklare Spejl;
jeg saa dine lønligste Tanker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free