Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
177
(Barnays), hvor der i sin Tid spilledes uden Sammenligning baade 10
og 20 Gange bedre Komedie end paa det her til Lands saa udsk regne
Deutsches Teater, saa jeg for nogle Aar siden „Den Gerrige* fremstillet
saaledes, med selv samme Fart som en moderne Farce. Og hvor
virkede ikke Stykket, hvor traadte ikke alle dets morsomme Effekter
frem! Hele Huset sad i Skoggerlatter.
Mange studsede den første Forestillingsaften over, at Hr. 01af%
Poulsens George Dandin lignede saa stærkt hans „pantsatte Bondedreng*.
Men Hr. P. er i det hele taget begyndt at gentage sig. Hans Skaarup i
.Sparekassen" var alt andet end ny. Og selv hans Leverdet i „Damernes
Ven4 — hans eneste udmærkede Præstation fra det sidste Par Aars Tid,
forbavsende ved det Præg af „ Videnskabsmandens * Optagethed af sine
Tanker, som var over den! — selv hans Leverdet var en Variant af en
ældre Figur: Tilskuere med lidt Sans for Fysiognomier vil hurtigt have
genkendt „Gulddaasens* Faldsmaal i Leverdets Træk. Hvad betyder
disse Gentagelser? Ingen, der kender blot det mindste til Hr. Olaf Poulsens
Kunst, end sige til ham selv, vil falde paa at tro, at hans Evne til at skabe
nyt skulde være tørret ind. Og desuden — hvordan er det ikke i dette
sidste Par Aars Tid gaaet næsten alle hans Kolleger? Naturligvis er
der nu og da blevet spillet smukt i et enkelt Optrin, som f. Eks. et Par
Steder i „Damernes Ven14 af Fruerne Hennings og Oda Nielsen.
Men en interessant Fremstilling, en Figur, hvoraf man husker noget,
hvem (de to Fruer iberegnede) har ydet den? Naar er Frk. Anthonsen,
Fru Eckardt, Hr. Jerndorff, Hr. Schram, Hr. Reumert, Hr. Zangenberg
naaet saa højt op, som de undertiden naaede under den forrige
Sceneinstruktion? Hvor skammeligt er ikke Fru Mantzius1 begrænsede, men
sikre Talent blevet vanrøgtet i Aar? Eller hvad er der blevet af saa
lovende Begyndere som Hr. Gulbrandsen og Hr. Neiendam? Hvis mau
vil have en nem Maalestok til at dømme om den kunstneriske Ledelse
af Teatret nu og før, saa har man den her. Thi vel skal man aldrig
tro, at Sceneinstruklionen ligefrem skaber Figurerne for de spillende
(skønt den undertiden gør ogsaa det). Men naar Instruktøren har levet sig
nøje ind i Stykkets Liv, naar han er fyldt af Interesse for og Forstand
paa Opgaverne, paavirker han uundgaaeligt de rollehavende, i det mindste
som det f. Eks. paavirker en Skribent, naar han kan tale om det Emne,
som beskæftiger ham, med en interesseret og klog Tilhører. Saa dersom
de gode Enkelt-Præstationer bliver færre og færre paa et Teater, hvis
Personale er uforandret, tør man sige saa sikkert> som at 2 og 2 er 4,
al nu er den kunstneriske Ledelse blevet ringe.
De eneste ved det kgl. Teater, der i hver ny Rolle har gjort
noget nyt og godt, er Hr. Mantzius og Fru Bloch. Og de to — kan
vist altid hjælpe sig selv. 1 „Damernes Veng var den førstnævnte
særdeles dygtig som en nonchalant-vranten Husven, medens Fru Bloch var
en aldeles henrivende forelsket Lillepige. Allerede hendes vanskelige
Entré, en aandeløs Styrten ind i Stuen, blev et fuldendt Kunststykke.
Og hvor nydeligt fremstilledes saa ikke Pigebarnets stirrende og undselige
Betagethed, dets overspændte Bestemthed, dets forbavsede og næston
haan-lige Kommen til sig selv igen. Det er mærkværdigt, som Fru Bloch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
