Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Teatrene.
vor Tids danske Skribenter burde tænke lidt over, før de giver deres
Efterligninger af franske Forfattere fra sig.
For Resten er Hovedfigurerne stillet ens op i begge Stykker, og
der kæmpes om det selv samme: nemlig om, at Galanen og den unge
Frue skal opnaa en Sammenkomst i Enrum. Men da Holberg tog
Motivet med Adelsvæsenet bort, maatte han jo have et andet Motiv i Stedet
Og naturligvis valgte han saa sin Yndlings-Kæphest: Forskellen i
Anskuelser, Forskellen mellem en mer og en mindre „oplyst* Mening og
Dømmekraft. Man siger, at dette er et Træk, der blot tilhørte den
saakaldte Oplysningens Tidsalder, men det kunde gerne være, at det er et
Træk, der tilhører Nationen. Dømmer vi ikke her til Lands i en
paafaldende høj Grad Folk efter deres Anskuelser? Franskmændene lader til
at være langt ligegyldigere paa det Punkt. I alt Fald den danske Komedie
synes bestandig at have interesseret sig levende for, hvad Folk mente,
medens det franske Skuespil interesserede sig mest for, hvem Folk var
og hvad de var.
Ægtemanden i Julestuen spilledes af den snart 76-aarige Hr. Sch ram.
Den unge Frue i Stykket kalder ham sin „gamle11 Mand, paa samme
Maade som baade hun og han kalder hans Søster „vor gamle Faster*,
„min gamle Søster*. Mandens Søster (spillet af den 79-aarige Fru
Phister) er, efter Holbergs egne Ord, 45 Aar. Det forstod man paa
Holbergs Tid ved at være gammel, og det er den Alder, Holbergs fleste
„gamle" Mænd og Koner skal have. Før man opgiver at fremstille dem som
affældige og rystende Oldinge paa Scenen, faar de Holbergske Stykker
aldrig den kraftige Lystighed, som er deres Element og deres Glans.
Ogsaa de skal spilles som Farcer, ganske vist ikke med fransk, kun med
dansk Fart, men dog med Fart. Thi Herregud, om vi ogsaa er lidt
lade. vi Danske, — naar Situationen er saadan, at vi kommer i Aande,
plejer vi dog saa omtrent at kunne faa Benene med os.
Vilhelm Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
