Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 182
Upartiskhed hos Dommeren.
Titel. Ny Opdagelser i Psykologien vil ikke kunne ventes, kun
Forsøg paa at bringe Selviagttagelse paa et enkelt Felt ind under
almindelige Synspunkter, og hvad disse almindelige Synspunkter
angaar, skal det erkendes, at Forfatteren anvender adskillige, der
endnu kun staar som Hypoteser, og tager Parti for Standpunkter,
der er omdisputable. At undersøge og diskutere de almindelige
Synspunkter vilde imidlertid være at skrive en Psykologi, og dette
har af mere end én Grund ikke kunnet være Forfatterens Opgave.
Det følgende er altsaa kun et Forsøg paa Forklaring ud fra givne
men ubeviste Synspunkter.
Mine Herrer! Titlen paa nærværende Foredrag har vist
bragt en og anden til at sige til sig selv: Ja Partiskhed hos
Dommere er jo i det civiliserede Europa et kulturhistorisk tilbagelagt
Stadium. Om sligt hører man nu til Dags kun i Periferien af den
europæiske Civilisation og — naar det kommer højt — i meget
fanatiske Journalisters Fantasier; og det af den simple Grund, at
Retsplejen nu til Dags er omgiven af saadanne Kauteler og det
moralske Niveau saa hævet, at der kun hører et Minimum af Moral
til, for at en Dommer kan holde sig upartisk, et Minimum, som
enhver Dommer vil kunne præstere.
Og dog er det netop denne Mening, at det skulde være saa
let for en Dommer at holde sig upartisk, som jeg har i Sinde at
undersøge psykologisk — og bestride.
Naturligvis kan det ikke være Hensigten her at give en
psykologisk Studie af det, man for Kortheds Skyld kunde kalde
„Dømmekraften". Det vilde jo blive en Undersøgelse af hele det
Hjernemysterium, vi kalder Tænkning. Men der er en Side af
Tænkningen, paa hvilken der særlig lægges Beslag, naar der er
Tale om at dømme, en Side, som tages særlig i Brug, og denne
Side er det, jeg vilde fremdrage. Da der ikke eksisterer nogen
almindelig kendt Sprogbrug her, har det sine Vanskeligheder at
præcisere den. Vi maa komme til den ad nogle Omveje.
Naar jeg spørger: Hvad er det for en Evne hos mig, som
gør, at jeg mellem to Meninger kan træffe et Valg — jeg har
for mig Meningen A og B — hvad er det saa for en Evne, der
sætter mig i Stand til at vælge A og forkaste B? — saa vilde vist
mange af Dem svare: det er Tænkningens almindelige Evne til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
