Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 186
Upartiskhed hos Dommeren.
kommer til, bliver Forestillingen om en Ulykke til en Sorg, først
saa føler vi Sorg. Og Forestillingen om en Lykke er kun
intellektuel, indtil vi gennem den legemlige Ekspansion føler Glæde.
Med andre Ord: den legemlige og aandelige Ulyst- og
Lystfornemmelse er af ganske samme Art, og naar man ikke straks er
klar herpaa, er det navnlig, fordi Menneskets Opmærksomhed er
saa optagen af Forestillingens Indhold, at Karakteren af de den
ledsagende Symptomer undgaar ham. I Sorgen tænker vi mere paa
Sorgens Genstand end paa Sorgens Udtryk, men den, der skal
fremstille Sorgens og Glædens Symptomer, Skuespilleren, han
antyder i sin Gestikulation netop de legemlige Almenfornemmelser,
og Sproget, som skal betegne Sorgens og Glædens Symptomer,
benytter hertil kun Betegnelser for legemlige Fornemmelser. Hvis
den legemlige og aandelige Lystfornemmelse ikke var den samme,
vilde det være uforklarligt, at Menneskene er udsatte for idelige
Forvekslinger. De sætter de Fornemmelser, som kun har fysisk
Aarsag, i Forbindelse med Forestillinger og anser disse som deres
egentlige Ophav. Det hænder saaledes ret jævnligt, at en Person, der
lider af fysisk Depression, sætter denne i Forbindelse med pekuniære
eller erotiske Forestillinger og begaar Selvmord i den Formening,
at han lider af Nærings- eller Kærestesorg, medens en Obduktion
siden viser, at en Byld paa Hjernen ei. lign. var Aarsagen til den
legemlige Depression; og alle har vi set et Menneske, som troede,
at han følte Glæde ved Verdens Skønhed og Menneskenes
Bravhed, og saa var det slet ikke disse Forestillinger, men fysisk
Alkoholpaavirkning, der var Aarsagen til hans Lyst fornemmelse.
Jeg har anset det for hensigtsmæssigt kortelig at referere
ovenstaaende Teori, men skal i øvrigt henvise til min Kilde:
C. Langes grundlæggende Skrift: „Om Sindsbevægelser" og
endelig minde om, at dette jo hverken er Materialisme eller
Idealisme. Det maa erkendes, at Teorien endnu maa henregnes til
Hypoteserne, men den synes overalt at faa Bekræftelse ved
Erfaring og Selviagttagelse, og den er forenelig med enhver
Livsan-anskuelse. Selv den mest transcendente Forestilling om en Sjæl maa
jo gaa ud fra, at Sjælen her i Verden ikke manifesterer sig uden
gennem Materien; kun gennem vort Legeme kan vi faa at vide,
hvad vor Sjæl mener; vi fornemmer kun med vort Legeme.
Hvis denne Teori skulde falde nogen for Brystet, er det jo
kun et Bevis mere. Den Teori, han ikke synes om, „falder ham
for Brystet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
