- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
187

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’ 187 Upartiskhed hos Dommeren.



De Følelser, vi omtaler her, er de ublandede Lyst- og
Ulystfølelser, saaledes som disse optræder i deres uendelige
Gradationer fra den højeste Lyst til den dybeste Ulyst med
Ligegyldigheden i Midten, men det følgende vil især komme til at dreje sig
om de Fornemmelser, der ligger nærmest omkring Nulpunktet,
og som vi derfor kun bliver os klart bevidste, naar vi udtrykkelig
retter Opmærksomheden paa dem.

Vi har nu set, at Forestillinger kan vække Lyst- og
Ulystfølelser, og Spørgsmaalet bliver saa: Efter hvilke Love
sker det? Naar vækker en Forestilling Lyst, naar Ulyst?
Dog behøver vi ikke at have alle Slags Forestillinger for Øje; vor
Opgave kræver kun, at vi undersøger de Forestillinger, der gaar ud
paa eller har til Følge menneskelig Aktivitet, enten aandelig
Aktivitet (at drage Slutninger) eller legemlig Aktivitet (at tale eller
handle).

Som almindelig Regel kan det opstilles, at Menneskene føler
Lyst ved Forestilling om Aktivitet, der gavner dem, og Ulyst ved
Forestilling om skadelig Aktivitet. Vi behøver ikke at tage Parti i
Stridighederne om Grunden til dette Fænomen eller om dets
Konsekvenser; det er nok for os, at det erfaringsmæssigt som
Hovedregel forholder sig saaledes, og at denne Egenskab ved Menneskene
kan ventes bestandig at blive mere indgroet, eftersom de Individer,
der er saa ulykkelige, at de overvejende føler Lyst ved det
skadelige og Ulyst ved det gavnlige, snart vil bukke under. Verden
tilhører dem, hvis Almen fornemmelser er tilpassede, indstillede
henimod Livsophold og Livsudvikling. Da nu Aktivitet i de fleste
Tilfælde vil forholde sig hemmende eller fremmende i Forhold til
Individets mange forskellige Livsformaal, vil Forestillingen om
denne Aktivitet have enten Lyst eller Ulyst til Følge, og enhver
Forestillingsrække vil derfor have et vist Stemningsresultat til
Følge, eftersom den Aktivitetsforestilling, den udløser,
er i Strid med eller conform med Menneskets
Livsformaal.

Men om denne Sammenknytning af Forestilling
og Følelse, spørger vi da, hvilken praktisk Betydning har
den for Tænkningen? Mennesket, der stræber efter Lyst og
skyr Ulyst, søger henholdsvis at fremme og hemme Aarsagen til
disse Fornemmelser. En Forestilling, som løber ud i Aktivitet til
Gavn for Menneskets Livsformaal, vil Mennesket modtage med
Velvilje og fastholde, men en Forestilling, der har Aktivitet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free