Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 188
Upartiskhed hos Dommeren.
Følge, som vil skade dets Livsformaal, vil det modarbejde og
undertrykke. Her er Drivfjederen i al Tænkning, ikke
alene den „praktiske" Tænkning, som gaar ud paa at
tage Beslutning om at handle, men ogsaa den
„intellektuelle" Tænkning, som blot gaar ud paa at drage
Slutninger. Thi disse Slutninger gør man jo ikke for at sidde stille
med Resultatet, men for i paakommende Tilfælde at bruge dem
til Udgangspunkter enten for Handlinger eller for yderligere
Tænkning, der atter i sidste Instans vil danne Forberedelse for
Handling.
Da Menneskenes Livsformaal ikke alle er de samme, vil
ikke enhver Forestilling forholde sig ens i „emotionel Henseende4
hos alle Mennesker. Nogle Livsformaal er almenmenneskelige, og
nogle Forestillinger vil derfor give det samme Følelsesudslag hos
alle. — Forestillinger, der strider mod Logiken, vil vække Ulyst
hos alle og faa alle til Modstandere, thi det er af yderste
Vigtighed for alle, at Logiken holder Stik. Forestillinger, der strider
mod Religionen, vil faa mange til Modstandere, fordi det hos
mange vilde vække Ulyst, om Religionens Sætninger ikke holdt
Stik. Forestillingen om Beskyttelsestold paa et Fabrikat vil hos
Fabrikant og Forbruger vække henholdsvis Lyst- og Ulystfølelse
alt efter disses forskellige Livsformaal, og derefter vil Lovforslaget
finde sin Forsvarer og sin Modstander.
Det er Lyst- og Ulystfølel’sen, der siger mig,
hvilken Mening jeg har, og denne Følelse fremkaldes
vedde Ideassociationer, der grupperer sig om Meningen;
men hermed er selvfølgelig ikke sagt, at en Dom altid bliver
forkastet, naar den vækker Ulyst. Dens Antagelse kan vække Ulyst,
men naar dens Forkastelse vækker endnu større Ulyst, saa
antager jeg Dommen. Naar en af mine kære dør, saa vækker denne
Forestilling Ulyst hos mig, men derfor slutter jeg ikke, at det er
usandt, og at Manden slet ikke er død; thi saa maatte jeg paa
samme Tid opgive at fortolke Livets daglige Fænomener paa
ensartet Maade, hver Gang de forekom, med andre Ord, jég maatte
mistvivle om min Evne til overhovedet at fortolke dem. Jeg har
kun Valget mellem at anse Manden for død eller mig selv for gal,
og da vælger jeg det første. Men Følelserne kan hos Individer
vokse til en saa abnorm Grad, at de i deres Antagelser opgiver al
Kontinuitet i deres Forestillingsliv blot for denne ene Følelses
Skyld. En Kvinde, der stod for Kriminalretten, sluttede logisk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
