Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 191 Upartiskhed hos Dommeren.
ved sin Afgørelse at kunne skade sit politiske Parti, sine religiøse,
sociale, etiske Interesser eller sine rent personlige, skabe
Misstemning hos sine Omgivelser, sine Kolleger eller dem, man er vant
til at se hen til som Autoriteter, at man vil nødes til at desavouere
egne Udtalelser eller bringe sig i en for Prestigen farlig Minoritet
O.S.V. o. s. v., alle slige Tanker har nødvendigvis Ulyst til Følge
og yder deres Tribut til det almindelige Stemningsresultat.
Dette gør vel i Almindelighed intet til Sagen, thi det er
kun et Minimum af Domsafgørelser, hvor ikke de juridiske
Betragtninger for den juridisk uddannede Dommer netop er de
Forestillingskrese, der af dem alle giver det langt overvejende
største Følelsesudslag, idet disse ligger hans Interesse nærmest1).
— Men selv, hvor de uvedkommende Betragtninger er af stor
Interesse for Dommeren og selve de juridiske Forestillingskrese kun
efterlader et yderst ringe Følelsesudslag til den ene eller anden Side,
d. e. hvor det juridiske Spørgsmaal er saare tvivlsomt, selv der er
Faren ikke forhaanden i det Øjeblik, Dommeren er sig bevidst,
hvad det er for Betragtninger, der giver det store Følelsesudslag.
Thi hos den med nødtørftig Moral udstyrede Dommer vil den
Lystfølelse, der kunde være forbunden med Tanken om at favorisere
uvedkommende Hensyn, fuldstændig bortelimineres og
uskadeliggøres, da den vil mødes af en tilsvarende Ulystfølelse ved Tanken
om, at overhovedet uvedkommende Hensyn gør sig gældende.
Ja! naar Dommeren er sig sine Motiver bevidst, men her
staar vi ved den Ejendommelighed i vor Hjernevirksomhed, der i
særlig Grad er belyst af den moderne Psykologi, det Hjernearbejde,
der foregaar — som Høffding *) udtrykker sig — under
Bevidsthedens Tærskel. Her behøver vi ikke at dvæle, det er en
tilstrækkelig kendt Sag, og Selviagttagelser vil hurtigt bekræfte det,
at det kun er enkelte Punkter i vort Hjernearbejde, der belyses af
Bevidsthedens Lys, maaske aldrig flere Punkter paa én Gang, og
mange Punkter bliver slet ikke belyste. Bevidstheden, eller maaske
snarere Opmærksomheden, er som en elektrisk Lyskile, der kastes
ud over en natlig Troppemanøvre; paa den Plads i Terrænet,
Lyset hvert Øjeblik træffer, bliver Evolutionerne belyste; alt det
andet forbliver i Mørke. Og dog virkes og kombineres der og
skabes Resultat overalt. Af de Forestillingsrækker, der Led tor
l) For øvrigt et Argument imod Lægdommere.
*) Psykologi i Omrids. Kap. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
