Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. Ussing: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 193 Upartiskhed hos Dommeren.
Følelsen er ensartet — af legemlig Natur —, hvilken Aarsagen
end er, saa forstaar vi, at Mennesket kan have Lyst- og Ulyst*
følelser uden endnu at være kommet til Klarhed over, hvilken
Forestilling der er Følelsens Aarsag. Vi har set, hvorledes
Mennesket kan tage fejl af den legemlige og aandelige Aarsag, kan tro,
at han er glad, „fordi Livet er skønt", i Stedet for „paa Grund af
Alkohol*. Paa samme Maade kan man tage fejl mellem flere
Forestillinger, naar man søger den aandelige Aarsag til
Almenfornemmelsen. De har vistnok alle undertiden famlet mellem
forskellige Forestillinger for at finde Aarsagen til Deres Lyst- eller
Ulystfølelse. En Ytring, en Opførsel kan irritere mig, uden at jeg
straks kan komme til Klarhed over, hvad det i Grunden er ved
Ytringen, som mishager mig. Et ikke sjældent Skuespil er en
Forsamling. der er indigneret over en Begivenhed; den ene Taler
efter den anden staar op og søger at fremdrage den Side ved
Begivenheden, som er det ulystgivende Moment; men bestandig føles
ikke de rette Strenge at klinge. Naar saa endelig en opnaar at
slaa Hovedet paa Sømmet, saa bryder Bifaldet løs, saa er det
ulystgivende Moment fundet, d. e., det er hævet op til
Bevidsthedens Lys. Det er det samme, som foregaar i det enkelte
Menneske; han fremdrager den ene Side af Forholdet efter den
anden, indtil han finder den Forestilling, som er den ulystgivende
Aarsag. Da den forinden har bevirket Ulyst, maa den altsaa
have eksisteret i Hjernen, før den kom til Bevidsthed, men under
Bevidsthedens Tærskel.
De kender ogsaa alle, at en bevidst Forestilling kan bevirke
Ulyst og derpaa synke ned under Bevidstheden — forglemmes.
Bagefter kan man spørge sig selv: hvad er det nu, jeg er ked af?
og først ved en Hukommelsesanstrengelse naar man atter til at
hæve den ulystgivende Forestilling til Bevidstheden. Eller man
kan i Stedet for at søge tilbage efter Aarsagen til Ulysten gribe
fejl, sætte Ulysten i Forbindelse med ny Forestillinger og fejlagtig
tro, at disse er Ulystens Aarsag. Den, der bliver gnaven, fordi en
Ting gaar ham imod, og siden misbilliger alt, hvad han den Dag
træffer paa, tror bestandig for hver ny Forestilling, der indfinder
sig, at denne vækker hans Ulyst — men fejlagtigt. Aarsagen til
hans Ulyst ligger i Øjeblikket glemt — under Bevidsthedens
Tærskel. Der er Mennesker, der’har Tilbøjelighed til, naar de
ikke kan lide en Mand, at finde, hvad Manden end bemærker,
at det er galt, det, han siger. Den Slags Mennesker gør sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
