Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Axel Steenbuch: Kys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kys.
Han.
Paa én Gang btev det lyst, og der lød Musik. Pär efter
Par svang sig over et blankt Gulv. Lyse Damedragter bølgede
som for en Blæst i lange, bløde Folder. — Han var der. Hatt
bøjede sig over en silkeklædt Prinsesse og hviskede til hende.
Alt imens syntes han, det var nogen, som hviskede til ham.
Bag ved ham lød en Barnestemme, blegt Og usammenhængende,
ligesom fra en, der talte i Søvne: Løs mit Haar, løs mit Haar!
jeg kom straks til at holde af dig, fordi du gav mig venlige Ord!
Hustruen.
Drømte du mere i Snevejret?
Han.
Ja, til sidst drømte jeg — at det sneede. Han og hun gik
Arm i Arm i Snefoget. Hun havde et ganske smalt, ganske blegt,
blegt Ansigt og store, syge, skinnende, skinnende Øjne. Ingen af
dem vilde have sørget, hvis Sneen havde drysset over dem og
omkring dem og begravet dem som døde Fugle.
Hustruen.
— Det var alligevel en styg Ide af dig at digte de Drømme.
Han.
Hvis det nu — ikke var Drømme?
Hustruen.
Hvad siger du? — Aa nej, jeg kender dig! hvor du vildé
triumfere, hvis du fik mig til at tro det.
Han.
Men — hvis det alligevel var den dybeste Alvor?
Hustruen.
Jeg kan ikke en Gang lide, at du siger det.
Han.
Naa ja, saa — saa er det altsaa kun Drømme.
Hustruen.
Men det er nogle ækle, tunge Drømme.
’ Han.
Ja, tunge Drømme.
Hustruen.
Og alligevel — ja, du kender nok det, naar man selv sidder
inde i en hyggelig varm Stue og hører Storm og Hagl slaa Smæld
mod Ruderne? — Hvorfor ser du nu saa nedslaaet ud?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
