- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
216

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Faber: Serumbehandlingen af Difteritis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■216

Serumbehandlingen af Difteritis.

Ugestid svinder Symptomerne, og Patienten kommer sig. Difteriten
vil i et saadant Tilfælde ganske ligne en almindelig godartet
Halsbetændelse, og kun den øvede Iagttager vil af Pletternes Udseende
kunne afgjøre, at det har været Difteritis. I en Del Tilfælde er
en nøjere bakteriologisk Undersøgelse endogsaa nødvendig, før en
Dom kan fældes.

Anderledes viser Sygdommen sig i de alvorlige Tilfælde.
De omtalte Pletter naar da en langt større Udbredelse i Svælget,
hvor hvidgule, tykke Belægninger beklæder de betændte Mandler,
strækker sig op paa Ganen og undertiden helt op i Næsen. Den
udbredte Svælgbetændelse bevirker stærke Smerter ved ethvert
Forsøg paa Synkning, saa at Ernæringen vanskeliggøres, Feberen
er høj og Patientens almindelige Befindende stærkt paavirket
Uroligt og lidende ligger den syge hen uden at kunne finde Hvile
og næsten uden Søvn. Man ser dog ogsaa en Del af disse
Patienter bedres, idet Belægningerne i Svælget afstødes og Feberen
ophører, men i andre Tilfælde aftager Kræfterne hurtigt, den syge
bliver sløv og apatisk, uden Sans for Omgivelserne, nyder
næsten intet og kaster op, hvad han faar ned, og denne
Slaphedstilstand er en Indledning til Døden, der indtræder ved, at Hjertet
lammes.

Ofte optræder Difteritis imidlertid paa en helt anden Maade,
i den Form, som i Almindelighed kaldes „Strubehoste*; det var
tidligere især under dette Navn, at den var alle Mødres Rædsel. Medens
Betændelsen og de hvide Hinder ved Halssygen sidder i Svælget,
er det nu Struben, der er angreben, og Virkningen er hos Børn
langt frygteligere her. Paa Grund af den overordentlige
Snæverhed af Børnenes Strube tilstoppes denne let af Betændelsessvulsten
og Belægningerne, og der indtræder derved Kvælning. Det første
Tegn paa, at Struben er angreben hos et Barn, er en ejendommelig
Hæshed og Hoste i Forening med Feber, men efterhaanden som
Belægningerne og Betændelserne udvikler sig i Struben, faar
Barnet Vanskelighed ved at trække Vejret. Paa lang Afstand kan
man høre dets anstrengte og hivende Aandedræt, til Tider stiger
Hindringen for Luftens Passage, saa at Barnet faar begyndende
Kvælningsfornemmelse og bliver uroligt. Intet er mere pinligt,
end at se saadant et lille Barn med Strubehoste med et lidende og
ængsteligt Udtryk i Øjnene uroligt tumle sig i Sengen for at faa
Luft og med en talende Bevægelse tage sig til Struben med de
smaa, allerede kølige og blaalige Hænder. I saadanne Tilfælde er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free