Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Faber: Serumbehandlingen af Difteritis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■222
Serumbehandlingen af Difteritis.
med dem at dræbe de Bakterier, som alt var trængte ind i
Organismen og havde faaet fast Fod der, saa- stødte man paa
den store Vanskelighed, at disse antiseptiske Stoffer vel er stærke
Gifte for Bakterierne, men ogsaa for Mennesket og
Forsøgsdyrene. Man kunde derfor ikke lade den syge Organisme
gennemtrænge af dem uden at gøre mere Skade end Gavn. Selv ved en
Sygdom som Difteritis, hvor Bakterierne findes paa et forholdsvis
let tilgængeligt Sted i Svælget, var Nytten af antiseptiske
Penslinger og Indaandinger kun begrænset.
Da man saaledes efterhaanden indsaa, at man ikke ved
direkte at efterstræbe Bakterierne i den syge Organisme kunde
opnaa et tilfredsstillende Resultat, vendte man Blikket en anden
Vej og opstillede det Spørgsmaal, om der da ikke hos selve den
angrebne Organisme findes Kræfter, der virker beskyttende for
Livet og fjendtlig overfor de indtrængende Fjender. Hvis der
eksisterer saadanne for den levende Organisme nyttige Faktorer,
kunde man haabe, at man ved at studere deres Virkemaade og
de Betingelser, hvorunder de optræder, kunde naa til at beherske
dem og lade dem virke efter vort Forgodtbefindende.
Paa Forhaand er der i Virkeligheden meget, der taler for,
at saadanne Kræfter eksisterer, ja man kan egentlig ikke godt
paa anden Maade tænke sig et højt organiseret Væsen som
Mennesket leve og bestaa, naar man tager i Betragtning de utallige
Fjender, der omgiver det overalt. I samme Øjeblik, Livet er
udslukt, ser vi jo Organismen med rivende Fart opløses og spredes
til alle Sider. Millioner af Bakterier gennemvokser Legemet og
fremkalder Forraadnelse; Orme og Maddiker lever højt og
omsætter det døde Stof til broget Liv. Hvorfor sker dette først efter
Døden? Dekompositionen bevirkes dog af de samme Bakterier,
som ethvert Menneske bærer paa sin Hud, i sin Mund og i sin
Tarmkanal. Naar de, medens Organismen lever, ikke er i Stand
til at bane sig Vej og udvikle sig i Legemet, maa der til selve
Livet være knyttet Kræfter, der holder dem Stangen.
Kun et lille Antal Bakterier, de sygdomsvækkende,
Smitte-bakterierne, er i Stand til at bryde den levende Organismes
Bolværk; de kues ikke i deres Vækst, men trænger ind og formerer
sig i Legemet og frembringer derved vore farligste Sygdomme.
Men selv overfor dem er Organismen ikke altid magtesløs. For
at de skal slaa an, faa Fodfæste, fordres der saa godt som altid
et lille Saar, en Forkølelseskatarrh eller en anden forbigaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
