- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
229

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Faber: Serumbehandlingen af Difteritis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■229 Serumbehandlingen af Difteritis.



Indpodning af Difteritisgift eller Difteribakterier, som ellers
ufejlbarlig vilde dræbe Dyret. Saa stærkt virker Blodet dog først,
efter at Hesten Maaneder igennem er bleven behandlet med
Difteritisgiften.

Indpoder man først Difteribakterierne paa Kaniner og
indsprøjter derefter det immuniserende Blod, saa lykkes det paa denne
Maade at hindre Difterisygdommen i at udbryde, men der fordres
dertil en større Mængde eller stærkere virkende Blod, end hvis
dette indpodes førend Bakterierne. Endnu mere fordres der, hvis
Difteribacillerne alt har formeret sig saa stærkt i den indpodede
Kanin, at denne har begyndt at faa Tegn paa Sygdom. Vi har ovenfor
beskrevet, hvorledes man kan give Kaninerne en Difteritis og
Strubehoste, der ganske ligner Menneskets, og hvoraf de dør i
Løbet af 3—4 Dage. Endogsaa naar de er midt i denne Sygdom,
kan man standse Feberen og Betændelsen og helbrede Dyrene, men
dertil fordres en stor Portion og meget stærkt Blod, altsaa Blod
af en Hest, der i meget lang Tid er bleven behandlet med
Difteritisgift. Begynder man først sin Indsprøjtning paa Kaninen, efter
at den har været syg nogle Dage, ser man ikke længere nogen
Virkning af Behandlingen, Sygdommen er da for vidt fremskreden
til, at Dyret kan reddes; selv om Sygdommen ikke breder sig
videre, er Organismen allerede saa stærkt paavirket af Bakteriernes
Gift, at den gaar til Grunde.

Disse Forsøg er foruden i Paris og Berlin eftergjorte mange
andre Steder, blandt andet ogsaa her i Byen paa Universitetets
bakteriologiske Laboratorium; de er uigendrivelige og med dem
er Princippet givet for „Serumterapien". Dette Navn har den
faaet, fordi man ikke benytter selve Blodet til Indsprøjtningerne,
men kun den klare Vædske, Blodserummet, der udskiller sig, naar
Blodet stivner til en Blodkage; i Blodets Serum findes nemlig de
beskyttende og, som vi nu kan sige, helbredende Stoffer.

Hvis vi, inden vi gaar over til at omtale Metodens
Anvendelse hos Mennesket, kaster et Blik tilbage paa det her
udviklede, saa ser vi, hvorledes en af Naturens lægende Kræfter,
hvis Tilstedeværelse i lange Tider var anet, er bleven afsløret og
indfanget under Menneskenes Herredømme. Vi kan fremstille den
i Form af et dødt Stof, hvis kemiske Natur og nærmere
Virke-maade ganske vist endnu er os ubekendt, men som vi kan producere
i saa stor Mængde, vi ønsker. Man kunde fristes til at sige,
at vi kan fremstille det fabriksmæssig, thi hvad er en saadan stærkt

Tilskueren. 1806. ^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free