- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
233

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Johannes Jørgensen: Léon Bloy

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Léon Bloy.

233

Ernest Hello. Den radikale danske Presse spøgede med denne
ny Retning, hvis ledende Aander alle var døde. Den reaktionære
Foredragsholder kunde have nævnet endnu et Navn — Navnet
paa en, som i den mest absolute Forstand var levende. Han
kunde have nævnet sit eget Navn — Léon Bloy.

II.

Léon Bloy er født i Périgueux, i 1846. Han er paa mødrene
Side af spansk Afstamning. Som Barn siges han at have været
stille og sky; i Stedet for at deltage i Kammeraternes Lege, stod
han i en Krog af Skolepladsen og betragtede Muren. Hans
Forældre synes ikke at have fundet meget Behag i dette afsondrede
Væsen; de har — som alle Fædre og Mødre siden Verdens
Skabelse — ønsket, at han skulde være mere „Dreng*. Kun hans
spanske Bedstemoder lader til at have begrebet noget af ham, idet
hun en Dag sagde til sin bekymrede Datter: „For Léon skal du
ikke ængste dig, han ender sonj Biskop!* Hun kunde lige saa
godt have sagt: som Kejser eller Pave; hun vilde derved blot
betegne noget meget stort og fornemt. Og Léon blev virkelig
noget af det største og fornemste, vor Tid kan naa — nemlig
en Skribent af ypperste Rang.

Hans Udvikling var imidlertid meget langsom. Hans Talent,
som er af en højst indviklet Bygning, krævede Tid til at udfolde
sig og til at modnes. Endnu, da han længst var kommen til
Skels-aar og Alder — paa en Tid, da mangen ung Poet allerede har
sin første Samling Vers ude i Verden — var Bloy i højeste Grad
formløs.

Men han læste, han tænkte. Det var især den russiske
Pessimisme og Nihilisme, som beskæftigede ham. Thi Bloy, i hvis
Sjæl den drivende Kraft er en alt overvældende Trang til
Retfærdighed d. e. til Gud — Bloy følte sig midt i den moderne Verdens
hæslige Virkelighed som en landsforvist, og hans Hjerte fyldtes
af vort Aarhundredes store Fortvivlelse, der er dyb som de
faldne Engles i Helvede.

Han blev en Oprører — som konsekvent er, i vor paa
Oprør byggede Kultur. Han blev — som Herzen og de andre
aandelige Efterkommere af Steppernes melankolske Hunner — en
Ødelæggelsens Apostel, en Dødens Evangelist. En Attila var den
Messias, han — som saa mange af vore Dages fortvivlede —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free