Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - J. Jensen: Fagforeningerne. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Fagforeningerne.
saa megen Mistillid af hele den yngre Slægt, at der ikke var
Tale om, at de kunde tage Kampen op med Fagforeningerne.
Modstanden ydedes derfor enkeltvis eller af for Tilfældet dannede
Grupper af Arbejdsgivere; de havde jo Publikums Sympati, og de
havde let ved at finde hverandre, naar det gjaldt.
Af større Strejker i denne Periode nævner vi Møbelsnedkernes,
Bagernes og Gasværksarbejdernes i 1873, Skomagernes,
Rebslagernes og Karetmagernes i 1874, Skibstømrernes, Cigarmagernes
og Blikkenslagernes i 1875 og Formernes i 1876. Skønt flere af
disse Strejker mislykkedes, for saa vidt som Arbejderne ikke
opnaaede alt, hvad de forlangte, bidrog de dog til at hæve det
almindelige Niveau, saa længe Konjunkturerne var nogenlunde
gunstige; men det kan ikke nægtes, at de stadige Stridigheder virkede
i høj Grad forstyrrende paa Erhvervslivet og skabte en for alle
Parter generende Usikkerhed. Arbejdsgiverne var bestandig
udsatte for, at der stilledes ny Fordringer, og Arbejderne kunde
være sikre paa, at deres Modpart benyttede den første den bedste
Lejlighed til at smøge de Forpligtelser af sig, de kun nødtvungent
havde indladt sig paa.
De Bestræbelser, der var gjorte for at skaffe Enhed og
Kraft i Bevægelsen, var til Dels mislykkede, saaledes Forsøget paa
at skabe en for hele Landet fælles Strejkekasse; den kom vel i
Stand paa Papiret, flk sin Bestyrelse osv., men derimod ingen
Penge, skønt Kontingentet kun var sat til 2 Øre ugentlig pr.
Medlem. Dette skyldtes selvfølgelig dels den Dobbeltstilling,
Fagforeningerne indtog, idet de var paa en Gang baade faglige og
politiske Organer, og dels Mangel paa praktisk Blik fra Ledernes
Side. Pio, der atter blev Bevægelsens Leder og egentlige Sjæl,
efter at han tillige med Brix og Geleff var løsladt af Fængslet,
var vel rig paa Ideer og ungdommelig Begejstring, men manglede
Overblik og Fasthed. Han blev forgudet af Arbejderne og stod
derfor som en Hindring for, hvad de mere besindige og
klartskuende ønskede fremmet; thi kun, hvad Pio gav sin Tilslutning,
havde Udsigt til at gaa igennem, saa til sidst var al Opposition
næsten umulig, i hvert Fald ørkesløs. Saa kom Kraket i 1877 og
i dobbelt Forstand: en almindelig Krise beherskede det økonomiske
Liv, det livlige Byggeri i Hovedstaden standsede, permanent
Arbejdsløshed traadte i Stedet for den tidligere Travlhed, og — Pio
og Geleff forraadte Sagen og flygtede til Amerika, rigeligt forsynede
med Penge af Modstanderne, efterladende sig baade Privat- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
