- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
252

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - J. Jensen: Fagforeningerne. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

Fagforeningerne.

navnlig Pios Optræden i hans bedste Tid, saa mødte de til Gengæld
med et praktisk Blik paa Livet og Kendskab til den Samfundsklasses
Tænkemaade og Levesæt, for hvilken de skulde arbejde, samt med
en urokkelig Energi og en ærlig Vilje til at ofre alt for at føre
den Sag frem, der for alle andre syntes haabløs.

En lille Kres af de Mænd, hvis Navne nu i en Aarrække
har været almindelig kendte som Arbejdernes Tillidsmænd, samledes
i Begyndelsen af 1878 og oprettede „Det socialdemokratiske
Forbund", hvis Opgave skulde være at virke for de socialistiske
Ideers Udbredelse og for Arbejdernes politiske Organisation og
Repræsentation i Rigsdag og Kommunalbestyrelse. Forbundet optog
alle Mænd og Kvinder over 18 Aar, der anerkendte Forbundets
socialistiske Program og underkastede sig dets Love. Hermed var
for første Gang skabt en selvstændig Organisation med et
udelukkende social-politisk Program, og det er denne Organisation
med i alt væsentligt det samme Program, der den Dag i Dag med
sine mange Afdelinger trindt om i Landet leder Arbejdernes
politiske Aktion og virker for social-politisk Oplysning.

Der blev samtidig taget fat paa en Reorganisation af
Fagforeningerne, men det gik kun smaat i Begyndelsen. De mange
fejlslagne Forhaabninger i Forbindelse med de vanskelige
økonomiske Forhold havde kuet Modet hos de ældre, og de unge var
endnu for sorgløse til at tage fat. Efterhaanden lykkedes det dog
at bringe flere af Foreningerne paa Fode igen, og i Tidsrummet
1880—84 fik omtrent alle Fagene en Organisation. Det Programt
hvorpaa Fagforeningerne nu dannedes, var med forskellige
Variationer udtrykt i følgende Punkter:

1) at søge Lønnen hævet til en saadan Højde, at den svarede
til Livsfornødenhedernes Krav, ved Oprettelsen af faste
Priskuranter eller Løntariffer.

2) at faa indført en Normalarbejdsdag.

3) at understøtte rejsende og arbejdsløse Medlemmer (enkelte
ogsaa at støtte syge og tilskadekomne).

4) at skaffe berettigede Fordringer og Overenskomster
respekterede.

5) at faa oprettet Voldgiftsretter til Bilæggelse af opstaaende
Stridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere.

6) at samle Fonds til Understøttelse i Tilfælde af Strejke eller
Lock-outs.

7) at anvise Arbejde til Medlemmer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free