Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Fortællinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger.
259*
Mening, næsten et ligefremt Ærinde ud i Dagens Virkelighed. Langt
fra, at dette praktiske Underlag skader den æstetiske Virkning
f.Eks. i „Absalons Haar" eller „Mors Hænder", er det just ud fra
det, at Skildringen trækker al sin Følelsesmagt over os.
Hvilken Strøm af umiddelbar Medfølelse meddeler der sig
ikke fra Digteren til enhver Læser overfor enten Ella med Fletten
eller overfor Forholdet mellem Rafael og hans Moder! Hvor højt
faar han ikke Medlidenhedens eller Samglædens Bølge til at gaa
i os, naar den eneste Solskinsdag rinder op over den lille
Skibsførerkones forskræmte Liv, eller naar Telegrafens Traad fra Sønnen
inde i Kristiania bringer det graadtunge Spørgsmaal op til Moderen
paa Godset! Sjælden er særlig Bjørnsons Evne til at drive en
taknemmelig Jubel op i os, naar hans varme Tro paa
Menneskeviljen faar alle de Genvordigheder og Prøvelser besejrede, han
har taarnet op om sine Personer, — naar Lysene fra alle Gaardens
Ruder og den udsendte Baad møder Sønnen, der kommer hjem
til Moderen, eller naar i „Paa Guds Veje" Broderen og Søsteren
finder hinanden i alt det, de har tilbage i deres Blod og Sanser
fra Hjemmet, og i deres Trang til aldrig mere at slippe dette.
Det nytter ikke, hvad man saa siger; vi bevarer en
Taknemmelighed som mod en Velgører overfor den, der har Magt over
Hjerterne, men, hvor brutalt og alvorligt han end ser Livet, —
og noget brutalt er der, navnlig i denne sidste Bog, kommet
i Bjørnsons hele Livssyn — dog benytter sit Herredømme til at
styrke og oprejse vor Tro og vort Mod til Livet.
— Overfor de andre ovennævnte Bøger har vi mere en
jævn Hverdagsfølelse af at befinde os saa nogenlunde mellem
jævnlige, af samme Stof som os, der føler og ser Livet
omtrent som vi.
Man vil finde, netop hvad man venter sig af Schandorphs
ny Bog, Vilhelm Vangs Studenteraar. Figurer og Situationer
er stillede op uden Vrøvl, helt en face, med skarpe Omrids og
bredt, skyggeløst Dagslys over sig, og Farverne staar rent og stærkt
mod hverandre. Der er ingen Rævestreger og ingen Dobbeltbund
i den Kunst. Heller ikke nogen fornem Tilknappethed. Et
Temperament, der hverken vil udviske sig eller beherske sig, lyser
overalt gennem Linierne, kolorerer Ordene, understreger sine
Forkærligheder og bryder mange Gange med Albuerne ind gennem
Bagkulisserne og overskralder med sin Latter dem, der er inde
paa Scenen. Man har jo efterhaanden vænnet sig til at tage det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
