Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Fortællinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Fortællinger.
de fremmede, fædrene Instinkter en haabløs Kamp efter at faa
Luft. Med fin og gennemtrængende Forstaaelse er den
neutraliserende Dobbelthed i hans Natur lagt blot, og er det gjort os
klart, hvilket sammensat og ufrisk Kulturprodukt han er. Et
meget speget sjæleligt Spind er i Bogen, om ikke udredet, saa
dog lagt frem for os. Vigant har mange Slægtninge omkring i
moderne, nordiske Romaner, lige fra Niels Lyhne og de Topsøeske
Helte. Men han er en egen Variant. Og Skildringerne af hans
for tidlige Modenhed og for langvarige Umodenhed, af hans
Planløshed og hans duknakkede Vanmod, af hans Ugidelighed og
bristende Følelse af Forstrakthed, — alt det er vederhæftigt og
dygtigt givet. Er dette ikke en fin sjælelig Beskrivelse: „Den indre
Proces, hvoraf Vigants Beslutninger udsprang, foregik bestandig
saa snigende, gennem dobbelt Bund, frem og tilbage, havde saa
ringe et Mod i sig og gav saa faa Løfter om et Resultat, at naar
det endelig kom, saa følte han det som noget fremmed og
vilkaarligt, som han brugte Tid om at vænne sig til."
Der er maaske fuldt saa megen kritisk som digterisk Kunst
i Christiansens Bog. Men Bogens Poesi er, at man hele Tiden
mærker, hvor personligt magtpaaliggende Emnet er for Forf.
Saa megen Ømhed, Vemod, Skuffelse bløder her bagved, saa
mangen Tilstaaelse mumles frem, saa meget redeligt Selvopgør
holdes her — alt sammen uden selvbehagelig Tilskuestillen —
meget mere piblende frem mellem Linierne, dirrende frem i en
Betoning. Denne Bog — og efter den „Annette" — er vel det
ægteste, personligste, Forfatteren har skrevet. Den er paa sine
Steder noget bred; nogle Episoder, f. Eks. Kærlighedshistorien
i Paris, bibringes der ikke Læseren rigtig Tillid til; Stilen
er ogsaa noget farveløs og upersonlig og hæver sig ikke ud over
jævn, dannet Samtaletone. Men der er i Skildringen af Moderens
Natur og af Sønnens aandelige Tilblivelse og Vækst leveret fin
og gennemtrængende Psykologi, og i det hele Forhold mellem dem
begge er der nedlagt en forstandig og inderlig Kærlighed. Det
er en Bog, som er skreven ud af megen baade Forstandens og
Hjertets Kultur.
— Det er en egen vederhæftig Kvindekunst, man møder
i Fru Skrams Bog: Professor Hieronymus. Var det i den
Bog, vi kom fra, den dæmpede, „opdyrkede* Talestemme og en Luft
af høje Stuer, der tiltalte os, saa voldføres vor Interesse her af den
ganske elementære Styrke og Friskhed, der er i baade Indtrykkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
