- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
265

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Fortællinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fortællinger.

265*

,alle de forskelligartede Pinsler og Kvaler, saa mangfoldige Mennesker
i Tidernes Løb har maattet lide i Verden", indtil „en uendelig
Medlidenhed med alle Jordens ulykkelige fylder hendes Bryst".

Denne sjeldne Lidekraft er det ene, den overvaagne
Realitetssans er det andet, der bærer Fru Skrams ny Bog som al
hendes tidligere Kunst. —

— Saa er der Fru Juel-Hansens Fortælling: „Terese
Kær ul f". Naar en betydelig Kvinde, der er ude over den
umodne Ungdom, skriver en Bog om en ung Kvindes
selvstændige Liv, saa har den sikkerlig Krav paa at læses mere
omhyggeligt og eftertænksomt end hendes fleste mandlige Kollegers
Bøger. Hun vil oftest have mindre Evne til at udtrykke og
meddele sig kunstnerisk, mindre kunne løfte sig op til at se sit
Stof i Fugleperspektiv. Men det er just, fordi hun er langt stærkere,
stoflig og personlig, interesseret, end hine i Reglen er; hendes
Tanker over, hvad hun har oplevet og erfaret, har i Ensomheden
boret sig ned og er blevne til faste Meninger og varige Følelser,
og der har langsomt samlet sig et Behov i hende efter at
trække sine Oplevelsers Facit ud og meddele det til andre, navnlig
Kvinder, til Overvejelse for deres eget Liv.

Saaledes ogsaa her. Fru Juel-Hansens Bog gemmer hverken
Dybsindigheder eller Finesser, men der er noget af Rugbrødets
solide, nærende Smag ved den. Det, man kalder Prosaens
Rugbrød. — lidt klægt og lidt tørt. Anlægget er saa klart og
forstandigt, Bygningen er tømret saa dygtigt op; og Grunden er
megen Livserfaring, overtænkt af moden Intelligens. Den unge
Kvinde staar med saa sikre og rene Linier, at man stoler paa
hende og kender hende igen i, hvad hun foretager sig. Hun er
i Grunden saa normal og usammensat. De to Mandspersoner er
meget simplificerede: den ene er et dygtigt Hjernemenneske og
en brav Karakter i en grim og frastødende Krop, den anden har
det Fortrin at være ung, men er for øvrigt kun en fjoget
Bondeteolog. Men begge har ogsaa kun den Rolle at udgøre Stadier i
hendes Hjertes Historie, og den udfylder de paa en næsten
skematisk logisk Maade. Forholdet til v. Schilden er skildret ganske
paa første Haand og udenfor de banale Formler, med en frimodig
og gennemtrængende Sanddruhed, som geraader Forfatterinden
til megen Ære og stiller den unge Pige i et fordelagtigt Lys.
Forholdet til Teologen er noget mindre pikant, men Ømheds- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free