- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
270

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Vilh. Lassen: Folketingsvalgene den 9. April

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270

Folketingsvalgél.

for dem, der er mod Forliget, tilbage for dem, der er for Forliget.
Der blev i alt afgivet ca. 105,000 Stemmer for Forliget, ca. 116,000
Stemmer mod det. Ved Valget 1892 havde Bojsens Parti og Højre i
Forening ca. 145,000 Stemmer, og Valget betyder altsaa en
Tilbagegang i disse Partiers Vælgertal paa ca. 40,000. Som bekendt
valgtes der 61—62 Forligsmodstandere, hvorimellem 8
Socialdemokrater, og 51—52 Forligsvenner (moderate og Højre). Inden for
Oppositionen viste atter Socialdemokratiet en ensartet stærk
Tilvækst i Hovedstaden og de store Provinsbyer, derimod ingen
Tilvækst i Landkresene.

Det har paa ny faaet sin Bekræftelse, at et Valg ikke er
et Spil af rent lokale Kræfter, af stedlige Redaktørers Ihærdighed,
af Valgfiffenes Fortræffelighed og Kandidaternes Veltalenhed. Der
kommer over Vælgerne i de nærmeste Dage før. Valget et Instinkt,
og Instinktet er ved hvert Valg det samme i næsten alle
Valg-kresene. Dette Instinkt flytter i hver Kres en vis Sum Stemmer
fra den ene Side til den anden; det bliver derved det afgørende
i en Række vaklende Krese. I 1892 var Instiktet decideret for
Bojsen, i 1895 var det decideret imod ham.

Et af Fænomenerne ved dette Valg er det stærke Svind i
Højres Bystemmer, stærkest i København, stærkt i de store
Provinsbyer, svagest i de mindre Byer. Det er den saakaldte „lavere
Middelstand", der tilføjer Højre dette Tab. Ved den „lavere
Middelstand" maa forstaas: Detaillister, Høkere, Værtshusholdere,
Træhandlere, mindre Haandværkere, smaa Skomagermestre, Skræddere,
mindre Mur- og Tømrermestre, mest saadanne, som bygger for
egen Regning og saa sælger Ejendommene. Denne „lavere
Middelstand" rekruteres saa godt som udelukkende fra Arbejderstanden,
og efter at nu Svende og Arbejdere i de store Byer i 10—20 Aar
har været bevidste Socialdemokrater, maatte det komme dertil, at
de fremmeligste af dem, der arbejdede sig op i Middelstanden,
tog deres radikale Ideer med sig. 9Frejr" har jo været en stor
Svækkelse for Højre. Men hvis Agitationen angaaende „Frejr"
var kommen for 4-^-5 Aar siden, saa vilde Højre endnu have
kunnet afbøde den. Naar den nu slog saa godt an, var det fordi
der allerede af andre Grunde var god Sangbund i Middelstanden
for Opposition mod de herskende Klasser.

Men denne Bevægelse i Byerne vil fortsættes. Højre vil
herefter miste Terræn ved hvert Valg i Byerne; det vil i Længden
lige saa lidt kunne beherske Bykresene ved sine Par Embeds-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free