- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
274

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Vilh. Lassen: Folketingsvalgene den 9. April

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

Folketingsvalgél.

en Konflikt, og den ser Muligheden af, at en saadan en Gang
igen vil komme med en i selve Forholdene liggende Nødvendighed.
Men der er ingen Lyst til den, og man vil derfor søge sig
Val-pladse andre Steder end paa Finansloven. Højre har under
Valgkampagnen forsikret, at hvis Forligets Modstandere blev Flertal i
Folketinget, vilde vi straks kastes ind i ny Strid og ny Provisorier.
Men det har vistnok ikke været saa alvorligt ment. Højre er
ikke i den Kondition for Øjeblikket, at det egner sig for
Konflikten. Det er mørt og opløst. Med Middelstanden glider Bunden
bort under Fødderne paa det. Det har siden 1890 indrettet hele
sin Politik paa at kunne leve paa Forliget med Bojsen i den sikre
Tro, at Bojsen altid vilde kunne præstere tilstrækkelig Moderation,
til at den sammen med Højre kunde være Flertal i Folketinget.
Derfor har Højre vænnet sine Folk fra Kampsignalerne; dets
Foreninger er opløste; dets Agitation i Landet næsten ophørt. Mange
Steder er dets Presse paa Retur. Det vilde løbe en anselig Risiko
ved at forcere en Kamp frem nu. Til en Konflikt vilde ogsaa
med Nødvendighed høre et nyt Ministerium. Det nuværende er
ikke udstyret til Kampen. Baron Reedtz-Thott, Kammerherre
Luttichau, Ravn, Bardenfleth, ja selv Thomsen og Ingerslev er
anlagte for den smaatskaarne Velvillie, ikke for den storstilede
Strid. Nellemann er gammel og ked af det. Det eneste
Kampemne er Hørring. Men det er meget for lidt. — Vi tør ganske
sikkert gaa ud fra, at Højre slet ikke er oplagt til med Vilje at
hidføre Konflikten, saaledes sorn det var det efter Oppositionens
store Valgsejr 1884. — Højre og Oppositionen er altsaa at ligne
ved to Hære, der forudser, at de en Gang i Tiden vil komme i
Slag med hinanden, men som vil se Tiden an og vente. Ingen
af Parterne vil foretage sig noget udæskende mod den anden.

Hvis de da kan lade være med det.

Politik kræver nemlig Næring. Et Flertal i et Folketing
kan ikke leve af Forsigtighed alene. Det har over 100,000
Vælgere bag sig, og disse mere end 100,000 vil se noget fra det.
Der maa være noget til den daglige Kost. Og naar Kosten ikke
skal være konstitutionel Konflikt, maa den fornuftigvis være
Arbejdet for Reformer, der gaar dybt og interesserer langt i den
demokratiske Befolkning. Det er ikke Smaapillerierne, der har nogen
Betydning til at bære en Politik. Det er de Spørgsmaal, der
berører Flertallet af Befolkningen, og berører dem paa Punkter, hvor
de selv føler det. Det er heller ikke „Resultaterne", det kommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free