Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - J. Jensen: Fagforeningerne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Fagforeningerne.
organiserede Arbejdere for deres politiske Meningers Skyld, jnedens
omvendt mange Fagforeningsmedlemmer er fordrevne fra Værksted
til Værksted, fordi de var „Socialister*. Derimod er det rigtigt,
at Fagforeningernes Medlemmer har nægtet at arbejde sammen
med saadanne Arbejdere, som under faglige Kampe svigtede
Kammeraterne; thi de betragtede dem som Forrædere. Hertil er intet
at sige; thi Arbejderne maa da have den samme moralske Ret
til at bestemme, hvem de vil arbejde sammen med, som
Arbejdsgiverne har til at bestemme, hvem de vil have i Arbejde. . Højres
Bestræbelser for at sprænge Arbejderorganisationen lykkedes ikke.
Hverken „Værnet" eller Højres Arbejderforeninger fik nogen
nævneværdig Tilslutning fra Arbejdernes Side; baade Bødker- og
Smedeforeningen er for længst ude af Sagaen, og „Arbejdernes Værn*
har sikkert let ved at tælle sine Medlemmer.
Smede-Lock-out’en endte formelt uden Resultat for
Arbejderne, idet de ganske vist fik Ret til at blive i deres Organisation,
men Fordringen om de 27 Øre maatte opgives. Efterhaanden
indsaa dog Fabrikanterne, at en saadan Løn i Virkeligheden var
meget rimelig, og den blev derfor snart betragtet som
Minimumsløn i Faget. Reelt betød den lange Strid, at man fra
Arbejdsgivernes Side opgav videre Forsøg paa ad denne Vej at sprænge
Fagforeningerne. Senere har man væsentlig indskrænket sig til
at lægge dem Hindringer i Vejen ved Fogedforbud,
Erstatningssager o. lign.
En Strejke i Bagerfaget i 1887 har sin Interesse ved, at
dens Aarsag var Fordringen om, at Arbejderne vilde have hele
deres Løn udbetalt i Penge i Stedet for som hidtil at faa omkring
Halvdelen i Kost og Logis hos Mesteren. Denne Lønningsmaade
medførte bl. a. den Abnormitet, at Bagersvende, der i øvrigt
opfyldte Betingelserne for Valgret til Folketinget, ikke havde denne,
fordi de ikke førte egen Husstand, og at en gift Bagersvend
erholdt en Ugeløn af 10 Kr., hvorfor han skulde forsørge Hustru og
Børn, medens Mesteren beregnede sig 10 Kr. for hans Kost og
Logis. Strejken endte med i det væsentligste Sejr for Arbejderne;
men det var dog først i 1892, at det forældede Kost- og
Logis-system helt afskaffedes i København.
Under Bestræbelserne for at skaffe sig bedre
Eksistensvil-kaar lagde Arbejderne snart Mærke til, at den voksende
Anvendelse af Maskiner var en af Aarsagerne til de forandrede Forhold
i Erhvervslivet, men Socialismen lærte dem, at selv om Maskinerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
